fredag den 12. april 2013

Dorthe Nors: Minna mangler et øvelokale, 2013

Minna vandt engang en pris for sit kammerspil.
Minna ville hellere have haft en eksistensberettigelse.
(S. 24)
Når man skal skrive om Dorthe Nors' lille roman Minna mangler et øvelokale, er det svært ikke at blive fanget af rytmen i bogen (se bare Klaus Rothstein anmeldelse fra Weekendavisen). Bogen består af 91 sider med en hovedsætning på hver linie, der for det meste starter med "Minna". Så jeg forsøger mig også lidt i stilen:
Minna er komponist.
Minna er ikke en dag over fyrre.
Minna skriver papirsonater på Det kongelige Biblioteks læsesal.
Minna er blevet droppet af Lars.
Minna er et værtsdyr for snyltere.
Minna er alt for flink over for snylterne.
Minna prøver at sige fra.
Minna har svært ved at sige fra, for
Minna mangler et røvhulsfilter....
Det er en ret skøn lille bog, som jeg slet ikke kunne stå for. Ud over at bogen er skrevet i sin helt egen stil, er den ramt på kornet i Minnas forhold til sig selv og sine snyltere. Og så er den meget morsom på sin helt knastørre og underspillede facon, hvor især sammenstillingen af sætninger giver nogle ret fine og absurde resultater ind imellem.
Minna mangler et øvelokale er en bagatel. Men det er en af de rigtig gode af slagsen. Den er læst på kort tid, men rytmen og humoren sidder i én et godt stykke tid bagefter. Til klar anbefaling til tog- eller flyturen.
***1/2 
(Samleren, 91 sider. Udgivet 1. marts 2013)
Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformationBerlingske, Dagbladenes Bureau, Nordjyske Stiftstidende og Weekendavisen

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar