Den niogtrediveårige William S. Burroghs introducerede i sin romandebut fra 1953 Junkie: Confessions of an Unredeemed Drug Addict sit alter ego Willam Lee. Junkie er den delvist selvbiografiske historie om Burroughs år som narkoman, tyv og pusher. Egentlig burde Løvens Forlag have taget hele den amerikanske titel med til deres danske nyoversættelse, da undertitlen siger alt om bogen og dens opbygning.
Junkie er nemlig et slags skønlitterær bekendelsesskrift, dog uden gran af hændervridende fortrydelse og grædende selvmedlidenhed: "Sådan startede det, sådan gik det for sig, og nu skal I høre detaljerne!"
Min fornemmelse for 2013's narkoverden er ikke andet, end det jeg har læst om i avisen og set som mangeårig beboer på Vesterbro. Men William Lee og hans virker ikke så forhutlede som dagens narkomaner. Om det så er fordi forfatteren selv er en del af miljøet, og dermed ser det på en anden måde, eller om det er fordi kriminaliseringen af junk og de kriminelle interesser ikke var så udtalte for tres år siden, kan jeg ikke sige. Sikkert en blanding.
Fin lille bog med baseret på insiderkendskab til junk. Jeg havde forventet noget syret og mærkeligt fra lige præcis Burroughs, men det var før før hans eksperimenter med cut-up teknik. Skrevet meget ligeud ad landevejen og godt tidsbillede af et under-USA i kommende storudvikling...
(Løvens Forlag, 162 sider. Udgivet 26. januar 2013. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen fra amerikansk: Junkie: Confessions of an Unredeemed Drug Addict, 1953)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske
Joanna Bolouri: Bootcamp for ulykkelige singler
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar