Liz Jensen har på flere måder leveret en rigtig fin historie med De ubudne. Selve plottet er enormt spændende bygget op, både på det store og det lille plan. For det er både hele samfund og små familier, der lægges i ruiner, når ungerne myrder og sabotørerne saboterer. Og Liz Jensen får læseren til at tro på plottet i kraft af sit fine plot. Og hvilken forældre kan ikke rystes af denne historie?
Desuden er portrættet af hovedpersonen Hesketh rigtig godt. Leonora Christine Skov skrev i sin anmeldelse af bogen i Weekendavisen, at hun var ret træt af aspergerfigurer med særlige evner, og det kan jeg da godt give hende ret i. Men jeg synes på den anden side, at Hesketh er en af de bedste skildringer af den slags, jeg har set. Og ret morsomt ind imellem - som efter affæren med den schweiziske demograf.
Og så er der en helt særegen stemning i De ubudne. Den går ikke helt over i det apokalyptiske, men har en utryghed over sig, som er helt speciel - og det igen både det store og det lille plan. Jeg har svært ved at sætte finger på det, men prøv selv...





(Politikens Forlag, 254 sider. Udgivet 4. marts 2013. Oversat af Hans Larsen fra engelsk: The uninvited, 2012)
Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar