torsdag den 23. maj 2013

Catel Muller & José-Louis Bocquet: Kiki fra Montparnasse, 2013


Modellen og sangerinden Kiki (Alice Prin) blev også i virkeligheden født i 1901 og døde i 1953 efter årtiers misbrug af alkohol og andre stoffer. Hendes mor efterlod hende efter fødslen hos mormoderen, og fra en alder af ca. ti år optrådte hun som barsangerinde. Det levende kunstnermiljø på Montparnasse i Paris tog hende til sig som muse, og hun blev meget hyppigt brugt som model. Ikke mindst samleveren gennem en årrække, den amerikanske fotograf Man Ray (1890-1976) udødeliggjorde hende med bl.a. fotografiet Le Violon d'Ingres, som også har fået lov til i tegnet version at pryde den grafiske biografis forside.
Kiki fra Montparnasse følger Kikis liv fra vugge til grav, med hovedvægten lagt på hendes storhedstid i 1920'ernes kunstnermiljø med dadaisterne, Picasso, Jean Cocteau, Hemingway m.fl. Det er der selvfølgelig helt klart grund til, men jeg synes, at nedturen frem mod hendes død bliver svigtet noget i biografien. De sidste ti år af Kikis liv overstås på lidt over tyve af de de 368 sider, som historien tager.
Man Ray: Le Violon d'Ingres,
1924
MEN, det er en rigtig god bog, og især tidsbilledet fra 20'erne og 30'erne er glimrende indførsel i den tids
dadaistiske og temmelig dekadente kunstnermiljø med Kiki som centrum. Hun bliver både dyrket men også svigtet i sit misbrug af miljøet, som ender med at suge hende ud og efterlade hende.
Tegningerne er vældig fine og tydeligvis fra den franske tegneserietradition, og både Catels streg og Bocquets tekst gør sit til, at man forstår, hvorfor Kiki blev til den dronning af Montparnasse, som hun blev.
***1/2 
(Fahrenheit, 413 sider. Udgivet 28. februar 2013. Oversat af Dorthe Frei Christensen fra fransk: Kiki de Montparnasse, 2007)
Se bogens bagside
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenBerlingske og Nummer 9
Læs artikler på Wikipedia om Alice Prin (Kiki) og Man Ray

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar