Sofi Oksanen: Da duerne forsvandt, 2013

Esteren Edgar Meos er en historisk figur, som under 2. verdenskrig angiveligt skulle have tjent fem forskellige efterretningstjenester. Sofi Oksanen har taget ham som den centrale hovedperson i Da duerne forsvandt og brugt ham eksempel på en kamæleon og opportunist under skiftende besættelser. Han er gift med Juudit, men ægteskabet er ulykkeligt, da han nok - måske endda velovervejet - bruger det som et skalkeskjul for sin homoseksualitet. Da tyskerne invaderer i 1941 forelsker hun sig i en kaptajn i SS, da Edgar er forsvundet. Edgar er vendekåben over alle vendekåber. Fra at være i ledtog med de sovjetiske besættere, skifter han navn til Edgar Fürst, og sælger derefter sine evner som sindelagsspion og dokumentforfalsker til tyskerne, og efter krigen er han KGB-agent for Sovjet. Den tredie hovedperson er Edgars fætter og fosterbror Roland, som ender med, at blive endnu et offer for Edgars medløberi.
Undervejs i Da duerne forsvandt blev jeg mere og mere overrasket over, hvor lidt jeg egentlig kunne lide bogen i forhold til de to andre bind i serien, Renselse og Stalins køer. Personerne er fantastisk skarpt tegnede, men ellers er bogen fra mit synspunkt for forvirrende og ofte meget indforstået i forhold til at skulle kende en del til estiske forhold. Alene det at skulle kæmpe med at finde ud af hvem de forskellige personer er, når fortællersynsvinklen skifter, tager nogle af de kræfter, som kunne være brugt bedre i en ellers glimrende og interessant historie. For Oksanen skriver som en drøm i de enkelte sætninger og sætter billeder på, så man ligefrem kan lugte omgivelserne.
En anden ting, jeg studsede over, er, at der absolut intet forsonende er ved Edgar. Sjældent har jeg læst om en mere unuanceret person, der udelukkende er et dumt svin.
Efter min mening den absolut svageste bog af Oksanen i Estlandtrilogien. Oppotunismen under diktatur og krig kunne desværre have været taget langt mere elegant op. Pointerne bliver for tydelige og firkantede, selv om det som sædvanligt er en fornøjelse at læse Sofi Oksanen sprog og behandling af sproget.
 
(Rosinante, 366 sider. Udgivet d. 25. april 2013. Oversat af Birgitta Bonde Hansen fra finsk: Kun kyyhkyset katosivat, 2012)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Alt for damerne
Se også mine anmeldelser af Sofi Oksanens Renselse (2010), Stalins køer (2011) og Baby Jane (2012)