Ny skønlitteratur - oktober 2013

Oktober bliver en ret heftig måned på den skønlitterære danske bogfront op til Bogforum i Bellacentret i november. Så det er bare om at komme i gang med omtalerne af, hvad der så kommer.
Jeg lægger ud med Mellem rødt og sort, der er tredie del af Jan Guillous serie Det store århundrede, der i dette bind er nået til 1920'erne. At jeg tager den først er ikke så meget pga serien, som jeg endnu ikke har læst, men for at det flotte omslag af svenskeren Erik Thunfors bliver månedens vignet. Bogen kommer d. 24. oktober. Klik endelig på billedet for at se det i stort format!
Hvis vi lige bliver ved svenske fortsættelser et øjeblik, så kommer Per Olov Enquist med Lignelsesbogen (11.10), opfølgeren til den selvbiografiske roman Et andet liv (2009), der ikke mindst blev talt om, fordi Enquist skrev om sin lange karriere som alkoholiker. I Lignelsesbogen er fokus dog på hans karriere som forfatter og på hans forældre.
Et stykke væk fra det nordiske er den afdøde chilenske anmelderdarling Roberto Bolano, der får sin Nocturne for Chile udgivet d. 14. oktober. Den katolske præst Urrutia ligger for døden. Hans liv passerer revy for ham i en feberdøs. Personer som Ernst Jünger og Pablo Neruda bliver en del af handlingen, det samme gør Opus Dei og undervejs påtager hovedpersonen sig blandt andet at undervise general Pinochet i marxisme.
Amerikansk-domenikanske Junot Diaz, der bl.a er forfatter til den pragtfulde Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv udgiver novellesamlingen Sådan mister du hende (29.10). Her dissekerer Díaz kærlighed i alle dens former - besat kærlighed, forbudt kærlighed, forsvindende kærlighed, moderkærlighed. Dén glæder jeg mig rigtig meget til!

Et af sæsonens store nye navne kan vise sig at blive den 39-årige amerikaner Ayana Mathis og hendes debutroman Hatties tolv stammer (29.10). Da bogen kom i USA i februar fik den dundrende flotte anmeldelser og promovering i Oprah Winfrey's bogklub. Bogen handler om den sorte pige Hattie, der 15 år gammel flygter fra Sydstaterne i 1923 og begiver sig nordpå til Philadelphia til en tilværelse, hun kun kan håbe på bliver bedre. I New York Times skrev, bogen er en "extraordinarily powerful debut novel".
En anden yngre sort kvinde, der debuterer på dansk er Jesmyn Ward og hendes Hvad reddes kan (11.10). Den vandt i 2011 USA's mest prestigefyldte skønlitterære pris, 'National Book Award', for denne, som forlaget Klim skriver, "stramt komponerede og smukt fortalte roman, der i tilgift rummer et meget stærkt og mindeværdigt portræt af en ung kvinde".
En europæisk debutant på dansk er den belgisk-flamske Peter Terrin, der for Vagten (17.10) blev tildelt European Union Literature Prize i 2010. Michel og Harry holder vagt ved den eneste indgang i kælderen til en bygning med 40 luksuslejligheder. En dag rejser alle beboerne undtagen en uden nogen forklaring. Vagternes eneste bindeled til verden udenfor er en chauffør, som kommer med forsyninger til dem, men der begynder at blive længere mellem besøgene. Og hvor bliver den tredje vagt af, som skulle komme?

Der er  bare mange bøger i denne måned, så vi tager lige hurtigt resten af de udenlandske bøger, som jeg har fundet det værd i det mindste at nævne, i kronologisk rækkefølge efter udgivelsesdato: Forlaget Vandkunsten lægger for med to bøger d. 9. oktober: Den amerikanske stand-up'er, filminstruktør (vinder af specialpris i Cannes 2005) og nu også forfatter Miranda July og hendes Ingen hører til her mere end dig (9.10) og østrigeren Clemens J. Setz' Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Så går der fem dage til d. 14., hvor sydafrikanske J.M. Coetzee Jesu barndom kommer. og nej, den handler ikke om den Jesus.
Den 18. oktober kommer så den længe ventede Nemesis af den meget jødiske amerikanske forfatter Philip Roth fra poliotiden i New Jersey. 22. oktober er det italienske Diego Maranis Ny finsk grammatik, der udgives. Titlen kommer af, at en mand med et finsk navn findes med totalt hukommelsestab og uden sprog på havnen i Trieste i 1943. Spanske Ildefonso Falcones får ligeledes d. 22. udgivet Sigøjnerinden fra Sevilla. 

Den franske Anouk Markovits, der er opvokset som ultraortodoks jøde, kommer med  Den udstødte en uge efter, d. 29. oktober. Den 30. kommer så det afdøde amerikanske litteraturikon David Foster Wallace og hans En måske sjov ting jeg aldrig vil gøre igen. Hans Keilson Modstanderens død kommer også d. 30. Den udenlandske afdeling for oktobers nye skønlitteratur slutter nordisk d. 31. oktober med islandske Jón Kalman Stefánsson Menneskets hjerte, tredje og sidste bind i trilogien hvor Himmerige og helvede var første bind.
Og herhjemme: 2010's vinder af debutantprisen Kaspar Colling Nielsen udgiver her tre et halvt år efter debuten Mount København en anden kontrafaktisk bog, Den Danske Borgerkrig 2018-24, der beretter om den borgerkrig, der rasede i Danmark som en følge af finanskrise og politikerlede.Gyldendal skriver om bogen, at den "balancerer mellem det normale og afvigende, det meningsfulde og absurde i sin beskrivelse af, hvad der kan ske med et velfærdssamfund i krise". Den kommer d. 10.10. Anne Lise Marstrand-Jørgensen står bag romanen Hvis sandheden skal frem (1.10), der er en uafhængig fortsættelse til hendes familiekrønike Hvad man ikke ved fra 2012. Ungdomsoprørets idealer om frihed og åbne kærlighedsforhold er omdrejningspunktet for historien.

Den efterhånden bedagede generation af danske forfattere repræsenteres denne gang af Ib Michael, der udgiver sin roman Himlen brændte (der åbenbart har haft den flotte arbejdstitel Mørkestofperlen tidligere). Bogen er en kærlighedshistorie,som tager sit udgangspunkt i den enorme meteroiteksplosion over Tanguska i Sibirien i 1908 - i følge Gyldendal både en "hæsblæsende røverhistorie, en familiekrønike og en videnskabsroman". Blandt de bedagede kan man man vist også henregne Henning Mortensen, der udgiver sin Klovnens rejse (15.10). På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe.
Annette Lindegaard Lobotomisten, der kommer d. 3.10 handler om, at psykiateren og den ivrige fortaler for det hvide snit dr. Gottlieb i efteråret 1961 modtager en ny patient på Rigshospitalet. Hun fortæller, hun hedder Beatriz de Bobadilla og lever i renæssancetidens Spanien. Da dr. Gottliebs kone, Karen, tilfældigt møder den personlighedsspaltede Beatriz, bliver hun på én gang jaloux og betaget og begynder at leve sig ind i hendes verden.

Og så skal vi til krimierne!: Pseudonymet A.J. Kazinski udgiver deres tredie krimi, En hellig alliance. Forfatterparret har givet deres sædvanlige hovedperson, Niels Bentzon, lov til at holde barselsorlov, og derfor overtager den arbejdsløse journalist og nu børnehavekantinemedarbejder i jobtilbud Eva Katz hovedrollen. Hun kommer via en tegning af et af børnehavebørnene på sporet af en historie om mord - der endda viser sig at have relation til kongehuset. Jeg har i lighed med en hel del andre bogbloggere fået tilsendt et eksemplar og anmelder på udgivelsesdagen, d. 3. oktober.
Den 11. oktober er turen kommet til Dennis Lehane og hans vinder af Edgar-prisen 2012, USA's vigtigste krimipris, Lev om natten. Joe Coughlin er ung i de brølende tyvere i Bostons hårdkogte gangstermiljø. Selv om han er søn af en højtstående politimand, er det længe siden, han har været på den rigtige side af loven. Joe kan ikke stole på et eneste menneske, heller ikke dem, han elsker - en lektie han må lære på den hårde måde. Men allerede dagen før, d. 10., har en oldgammel kending, Frederick Forsyth fået udgivet sin Dødslisten. Hvad den handler om, ved jeg ikke - men gætter på noget med terror og hemmelige agenter...

Et andet stort international (og mere nutidigt) kriminavn er franske Jean Christophe Grangé og hans Kaiken (18.10). Her leder Oliver Passan, en kriminalbetjent fra Paris, ikke bare efter en forfærdelig seriemorder Fødselshjælperen, der sprætter kvinders gravide maver op og sætter ild til fostret. Oliver ved hvem seriemorderen er, men har ikke beviser imod personen og skal derfor kæmpe for at få seriemorderen bag tremmer.
Jeg slutter af med to af de populære svenskere, nemlig Arne Dahl med Blindebuk (1.10),  der for tredie gang tager læseren med til Paul Hjelm og hans europæiske politienhed OPCOP i Haag i en sag om menneskehandel og afpresning på topplan i EU. Og endelig er der Liza Marklund, der den 25 oktober kommer med sin nye Noras bog, igen med Annika Bengtsson i hovedrollen.

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

Lone Aburas: Politisk roman, 2013

Danmark har fået en rigtig god ny og ond satiriker. Hun har været i det noget blødere satiriske hjørne før, så jeg havde ikke set det komme, at den rolle skulle tilfalde Lone Aburas. Men med hendes Politisk roman slår hun for alvor sit navn fast som fuldt udsprunget forfatter med en skarp og ætsende pen.
Rebecca underviser håbløse elever på VUC og har ikke rigtig forbindelse til sin halvstore teenagesøn Oskar, som har gang i et eller andet. Hendes mand, den vege tandlæge Robert, træder pludselig i karakter og handler politisk ved at huse den illegale Amir. Oveni dette udvikler Roberts ældste datter en spisevægring, uden at nogen egentlig bemærker det, og den håbløst irriterende ven Mark kommer i krise. Rebecca søger i desperation andre græsgange.
Det er oplægget til en gang skarp lud til de midaldrende og naive venstreorienterede Robert og Mark, der forsøger at hænge fast i ungdommens floskelidealer som "handling giver forvandling". Her ruller Lone Aburas sig for alvor ud og tegner nogle ædende onde portrætter af forløjet idealisme. For idealismen er mere rettet mod dem selv, end den er rettet udadtil. Men heller ikke "familielivet" i bogen går på nogen måde ram forbi. Den sammenbragte familie er kærlighedsløs, men til gengæld florerer hadet, især mellem de sammenbragte børn. Og ingen bemærker Marthas spisevægring, før hun må have hjertemassage for at blive genoplivet. Rebacca er desillussioneret og træt af det hele. Af Robert og hans forløjede idealisme (selv om de da "jævnlig har en form for samleje"), af sine håbløse elever, af den manglende kommunikation med sønnen Oskar - og i det hele taget.
Der er ikke mange lyspunkter i beretningen om personerne, men Lone Aburas skriver til gengæld med helt sikker satire, der er gennemført hele vejen igennem. Hun er nådesløs og er det på en måde, som rækker langt længere end den stand-up satire, men kan underholde sig med på TV Zulu. Her er det virkelig satire, der viser filede tænder. Årets indtil videre morsomste danske roman med bid. Til klar anbefaling!
  
(Gyldendal, 144 sider. Udgivet 6.september 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske

Robert Littell: Unge Philby, 2013

Også i virkelighedens verden hoppede det tyvende århundredes nok mest berømte spion, britiske Kim Philby (1912-88), af til Sovjetunionen i 1963. Han blev rekrutteret som sovjetisk spion i 1934 og senere som britisk ditto. Robert Littell stiller så spørgsmålet i den biografiske roman Unge Philby: Hvis side var Philby egentlig på?
Bogen giver en række nedslag i årene 1933-1945 i London, Wien og Moskva, og gennem forskellige personer tegnes et portræt af den unge og usikre Philby, der efterhånden udvikler sig til en dreven taktiker. De forskellige fortællerstemmer er udover Philbys kæreste fra tiden i Wien og senere kone flere af hans forskellige sovjetiske kontaktpersoner, vennen fra studierne i Cambridge og spionkollega Guy Burgess og flere andre.
Det er ikke en traditionel spionroman. For det første er personerne alle taget fra det virkelige liv, omend de her optræder i fiktiv form. Desuden er bogen opbygget som interviews af de pågældende, så der efterhånden tegner sig et samlet begivenhedsforløb, som dog bestemt ikke entydigt peger på en løsning af gåden Kim Philby, da flere af de interviewede kommer med modstridende versioner.
Det jeg egentlig bedst kunne lide ved bogen, er at den er et rigtigt godt tidsbillede af Europa især i årene op til udbruddet af anden Verdenskrig. Det og den fornemmelse Littell giver læseren af en Philby, hvor man har en fornemmelse af, at der inde bag facaden på ham gemmer sig en anden person, der rummer en tredie osv, er fint skrevet og gør bogen værd at læse.
 
(Klim, 232 sider. Udgivet 6. september 2013. Oversat af Ib Poulsen fra engelsk: Young Philby, 2012)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Information

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel, 2013

Anne-Cathrine Riebnitzsky fik en stor læserskare sidste år med sin Den stjålne vej, der tegnede et billede af det civile Afghanistan ved slutningen af den krig, som Danmark også har deltaget i. Bogen var  god, selv om den næsten ville for meget, men i hendes nye Forbandede yngel er fokus strammet, og historien rykket tættere på - uden at Afghanistan af den grund er glemt.
Under udsendelse til Helmand kommer der besked til Lisa og hendes bror Ivan om, at deres lillesøster Marie har forsøgt selvmord hjemme. De får orlov, og tankerne og erindringerne får frit spil hos Lisa om barndommen på gården med den stærkt uempatiske far med de løse næver og den maniodepressive mor. De fire søskende har et fællesskab, der især knyttes af sammenholdet mod faderen.
Riebnitzskys svære toer er blevet en stærk fortælling fra Riebnitzskys hovedstol om de af Danmarks svigtede børn, som ikke direkte kommer i mediernes og myndighedernes søgelys. Her er intet seksuelt misbrug eller ligefrem systematisk vold, men faderens mangel på empati og lejlighedsvise vold og moderens psykiske sygdom gør, at det bliver nemmere at søge fred i Helmands krig, end det er at leve i familiens skød. Riebnitzsky fanger de fire søskendes evige usikkerhed og deres sammenhold vældig fint og sørger for, at familieportrættet bliver perspektiveret, så det på ingen måde bliver en navlepillende selvmedlidenhedshistorie.
En af årets rigtig gode og vedkommende danske romaner, som fortjent vandt Politikens Forlags romankonkurrence i 2013.
  
(Politiken, 329 sider. Udgivet 5. september 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs interview med Anne-Cathrine Riebnitzsky i Berlingske fra 20.12.2012 

Michael Katz Krefeld: Afsporet, 2013

Michael Katz Krefeld har været gennem en stigende formkurve i sit forfatterskab, der kulminerede med murstenen Sort sne falder, som jeg i november 2012 skrev om, at det var nok årets indtil videre bedste danske spændingsroman.
Her i 2013 er Michael Katz Krefeld igen ude med en ny bog, og denne gang ikke med parret Storm & Bergman men med kriminalbetjenten Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, der i det sidste år har afholdt en temmelig fordrukken tvungen orlov, efter at hans kæreste Eva blev dræbt under et hjemmerøveri.
Ravns andet hjem er cafe Havodderen i nabolaget på Christianshavn, og han han bliver modvilligt overtalt af værtshusejeren til at lede efter en forsvunden prostitueret, der muligvis har været offer for menneskehandel. Han kommer derved dybt ind i en del af det værste og mest kyniske danske og svenske prostitutionsmiljø, drevet af en balkanbaseret mafia.
Med Afsporet er Michael Katz Krefeld i en af de mere "traditionelle" skandinaviske krimistile: den uortodokse ensomme ulv, der mod alle odds og regler tager kampen op mod de allerværste forbrydere, og hvor forfatteren ikke overlader meget af ofrenes pinsler til læserens fantasi. Krefeld gør det fint. Han har en hovedperson og nogle medhovedpersoner med nok substans til at gøre historien troværdig og endda kan sige replikker, som man tror på kunne have været sagt. Historien hænger godt sammen, men jeg kommer alligevel med den gamle anke, at der lige skal en tilfældighed eller to til i slutningen, for at at det hele kan opklares.
God gedigen krimiunderholdning - men uden at være uforglemmeligt og uden at skille sig afgørende ud - hverken positivt eller negativt. Ravn har potentialet til en fin krimifigur, og Krefeld kan skrive - så der kan godt komme rigtigt gode bøger fra det makkerpar i fremtiden
 
(Lindhardt & Ringhof, 322 sider. Udgivet 27. august 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

Johannes Anyuru: En storm kom fra paradiset, 2013

Den svensk-ugandiske forfatter Johannes Anyuru (f. 1979) har gennem de sidste ti år slået sit navn fast i Sverige som både digter og prosaist. Men det er først her i august 2013, at Anyuru er udkommet på dansk med den biografiske roman En storm kom fra paradiset om hans ugandiske fars historie i årene efter Idi Amins statskup i 1971.
Paul Anyuru - i bogen bare P - er i 1971 under uddannelse til jagerpilot for Uganda i Athen, da kuppet finder sted. Han færdiggør sin uddannelse, men vil ikke tilbage til Uganda og ender ad omveje i en flygtningelejr i Tanzania, hvorfra han flygter til Kenya. Her møder han en svensk pige, som han gifter sig med og flytter til Sverige.
I nogle få mindre indskudte kapitler er det sønnen Johannes' fortællerstemme, der overtager den nutidige historie om om sig selv og om faderen, der nu bor alene og lungesyg i Göteborg og til sidst dør.
Jeg havde sat næsen op efter en bog af de store med den omtale, den har fået den sidste måned. Men jeg blev lidt skuffet. OK, det er en spændende historie om P, en flyver som reduceres til flygtning med stækkede vinger, som Information siger i sin anmeldelse. Men historien nåede ikke ind i hjertet på mig, selv om det er en barsk historie, der fortælles. Jeg savnede især noget om P's liv ca. tredive år i Sverige, der går ud over det ren antydningmæssige.
Det er på sin vis en smuk mindesten, som Johannes Anyuru har fået sat for sin far. Og den er sine svagheder til trods absolut værd at læse, ikke mindst sprogligt. Men En storm kom fra paradiset ser jeg ikke som en vinder af årets Nordisk Råds Litteraturpris. Her er der et par kandidater, som står en hel del stærkere i min bevidsthed.

(Gyldendal, 234 sider. Udgivet 14. august 2013. Oversat af Mette Moestrup fra svensk: En storm kom från paradiset, 2012)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Information

Jenny Erpenbeck: Hjemsøgelse, 2012

Den tyske forfatter Jenny Erpenbeck (f. 1967) boede på et tidspunkt i et hus ved en sø i det østligste Tyskland. Det inspirerede hende til at skrive romanen Hjemsøgelse, der skildrer huset og dets fiktive beboere og dermed Tysklands nyere historie op gennem 1900-tallet.
Storbonden, den jødiske klædefabrikant, arkitekten, den russiske soldat og forfatterinden er blandt de personer, der afløser hinanden som husets beboere op gennem århundredet med Weimarrepublik, Det tredie Rige, sovjetisk besættelse, DDR og genforenet Tyskland men med et fælles omdrejningspunkt, nemlig den gartner som tager sig af haven gennem alle årene.
I mine øjne lagde hele bogens synopsis op til, at jeg måske ville komme til at læse en overset perle. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Ideen med at skildre det tyvende århundredes Tyskland gennem et hus og dets beboere er god, men jeg kom hverken til at kende personerne eller stedet ordentligt. Her har Jenny Erpenbeck nok været for ambitiøs med synopsen i forhold til, hvad hun og forlaget har sat af af sider til at udføre opgaven.
Jenny Erpenbeck skriver ofte smukt skrevet i enkeltpassager, men det redder ikke bogen fra kun at være en halvslatten udførelse af en god intention.
 
(Turbine, 183 sider. Udgivet 14. december 2012. Oversat af Maj Westerfeld fra tysk: Heimsuchung, 2008)

Lån bogen på bibliotek.dk