Rebecca underviser håbløse elever på VUC og har ikke rigtig forbindelse til sin halvstore teenagesøn Oskar, som har gang i et eller andet. Hendes mand, den vege tandlæge Robert, træder pludselig i karakter og handler politisk ved at huse den illegale Amir. Oveni dette udvikler Roberts ældste datter en spisevægring, uden at nogen egentlig bemærker det, og den håbløst irriterende ven Mark kommer i krise. Rebecca søger i desperation andre græsgange.
Det er oplægget til en gang skarp lud til de midaldrende og naive venstreorienterede Robert og Mark, der forsøger at hænge fast i ungdommens floskelidealer som "handling giver forvandling". Her ruller Lone Aburas sig for alvor ud og tegner nogle ædende onde portrætter af forløjet idealisme. For idealismen er mere rettet mod dem selv, end den er rettet udadtil. Men heller ikke "familielivet" i bogen går på nogen måde ram forbi. Den sammenbragte familie er kærlighedsløs, men til gengæld florerer hadet, især mellem de sammenbragte børn. Og ingen bemærker Marthas spisevægring, før hun må have hjertemassage for at blive genoplivet. Rebacca er desillussioneret og træt af det hele. Af Robert og hans forløjede idealisme (selv om de da "jævnlig har en form for samleje"), af sine håbløse elever, af den manglende kommunikation med sønnen Oskar - og i det hele taget.
Der er ikke mange lyspunkter i beretningen om personerne, men Lone Aburas skriver til gengæld med helt sikker satire, der er gennemført hele vejen igennem. Hun er nådesløs og er det på en måde, som rækker langt længere end den stand-up satire, men kan underholde sig med på TV Zulu. Her er det virkelig satire, der viser filede tænder. Årets indtil videre morsomste danske roman med bid. Til klar anbefaling!
(Gyldendal, 144 sider. Udgivet 6.september 2013)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske
Åh jeg har allerede kastet lange blikke efter den her bog. Jeg tror lige det er noget for mig!
SvarSlet"filede tænder", fik helt kuldegysning ved den bemærkning :-)
SvarSlet