Paul Anyuru - i bogen bare P - er i 1971 under uddannelse til jagerpilot for Uganda i Athen, da kuppet finder sted. Han færdiggør sin uddannelse, men vil ikke tilbage til Uganda og ender ad omveje i en flygtningelejr i Tanzania, hvorfra han flygter til Kenya. Her møder han en svensk pige, som han gifter sig med og flytter til Sverige.
I nogle få mindre indskudte kapitler er det sønnen Johannes' fortællerstemme, der overtager den nutidige historie om om sig selv og om faderen, der nu bor alene og lungesyg i Göteborg og til sidst dør.
Jeg havde sat næsen op efter en bog af de store med den omtale, den har fået den sidste måned. Men jeg blev lidt skuffet. OK, det er en spændende historie om P, en flyver som reduceres til flygtning med stækkede vinger, som Information siger i sin anmeldelse. Men historien nåede ikke ind i hjertet på mig, selv om det er en barsk historie, der fortælles. Jeg savnede især noget om P's liv ca. tredive år i Sverige, der går ud over det ren antydningmæssige.
Det er på sin vis en smuk mindesten, som Johannes Anyuru har fået sat for sin far. Og den er sine svagheder til trods absolut værd at læse, ikke mindst sprogligt. Men En storm kom fra paradiset ser jeg ikke som en vinder af årets Nordisk Råds Litteraturpris. Her er der et par kandidater, som står en hel del stærkere i min bevidsthed.
(Gyldendal, 234 sider. Udgivet 14. august 2013. Oversat af Mette Moestrup fra svensk: En storm kom från paradiset, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar