fredag den 25. oktober 2013

Arnaldur Indriðason: Mørke strømme, 2013

For en gangs skyld synes jeg at Google Translate rammer mere præcis en den professionelle oversætter i valg af titel. Myrká bliver nemlig oversat til Blakout, mens oversætter Rolf Stavnem og forlaget Rosinante har valgt at kalde syvende bind i Arnaldur Indriðason krimiserie fra Island og Reykjavík for Mørke strømme. Hvad det er for nogle strømme, der bliver sat på som overbygning på titlen, har jeg ikke rigtig noget bud på, andet end det mørke, som gennemsyrer hele serien.
En yngre og temmelig almindelig mand findes død i sin lejlighed i Reykjavík med halsen skåret over. Der er ingen tegn på indbrud, men til gengæld er der et pilleglas med rohypnol, et stof som voldtægtmænd bruger til at bedøve deres ofre. Kommissær Erlendur er bortrejst og Elinborg tager sagen, der fører hende hende ind i en voldtægt og om fortielser om fortiden. Under opklaringen får Elinborg meddelelse om, at Erlendur for alvor er forsvundet...
Også uden tilstedeværelsen af den sædvanlige hovedperson Erlendur og hans ikke altid opmuntrende livssyn har Mørke strømme den tungsindige stemning, som kendetegner hele serien. Skellet mellem ofre og forbrydere er ikke stort i et gråt og hverdagsrealistisk Reykjavík. Sproget er enkelt og helt nede på jorden, men altid meget billedskabende i at opbygge den stemning, som Arnaldur Indriðasons bøger er gennemstrømmet af.
Det er som altid solidt og stilsikkert krimihåndværk, men præsenteres for, i Mørke strømme med begrebet drug rape som tema. Men bogen har den undtagelse fra de andre bøger i serie, at den åbner op for en slags fortsættelse. Erlendur Sveinssons forsvinding opklares ikke, og der er også en anden savnet person, som ikke bliver fulgt til dørs i bogen. Og i hvert fald Erlendurs skæbne bliver helt sikkert et emne for den næste og ottende bog fra Arnaldur Indriðason.
***1/2 
(Rosinante, 278 sider. Udgivet 20. september 2013. Oversat af Rolf Stavnem fra islandsk: Myrká, 2008)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Mørke strømme er syvende bind i serien om Erlendur Sveinsson. De andre bind er:
1. Nordmosen, 2003
2. Tavs som graven, 2004
3. Stemmen, 2006
4. Manden i søen, 2008
5. Vinterbyen, 2009
6. Nedkøling, 2011

1 kommentar:

  1. Sopændende post, det er én af mine ynglingsforfattere.
    I min egen blog www.sproghaven.blogspot.dk skriver jeg om noget lidt andet for det meste sproget og kultur.

    SvarSlet