Alice Munro, egl. Anne Laidlaw, f. 1931, canadisk forfatter. Hun begyndte som novelleforfatter og slog igennem med romanen Lives of Girls and Women (1971, da. Pigeliv og kvindeliv, 1986). Siden er hun fortsat med at skrive noveller, der i en knap og intens realistisk stil skildrer især kvinder, ofte i konflikt mellem tradition og fornyelse, land og by. Hendes noveller er uhyre stofmættede, hele livsbilleder med romanvirkning, fx Open Secrets (1994, da. Offentlige hemmeligheder, 1996). Samlingen Friend of My Youth (1990, da. Min ungdoms veninde, 1993) har erindringen som tema og udspiller sig som mange andre i et barndomsmiljø på landet. The Love of a Good Woman (1998, da. En god kvindes kærlighed, 2002) bekræfter Alice Munros position som en novellegenrens mester. Hun har desuden bl.a. skrevet Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage (2002, da.Fjendskab, Venskab, Ægteskab, 2012), Runaway (2005, da. Væk, 2010) og Too Much Happiness (2009, da. For meget lykke, 2013).
(Fra: http://www.denstoredanske.dk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar