Hovedpersonen Risten fødes i midten af halvfjerdserne i det yderste Nordnorge af en samisk mor og en norsk far. Da Risten er syv tager faderen Knut hende med til Sønderjylland for at bo sammen med hans nye kæreste Grethe. Grethe forsøger at pille alt den norsk-samisk identitet ud af Risten og giver hende bl.a navnet Kirsten. Hun bliver en fremmed og finder naturligt nok sammen med den et par år ældre vietnamesiske bådflygtning "Niels", der står i samme situation. Femogtyve år senere tager hun tilbage til moderen og den samiske barndomsby, og - skal vi bare sige - finder ud af nogle meget ukendte sammenhænge...
Det er på mange måder en glimrende bog, som Maren Uthaug - med norsk mor, samisk far og dansk opvækst - har skrevet. Der er langt mellem Uthaugs univers i hendes tegninger og Og sådan blev det, men bare rolig, der er masser af fin humor i bogen, selv om det ikke det der bærer bogen. For det er roman om identitet, fremmedgørelse og at finde tilbage til de rødder, som andre ikke kan se - illustreret fint på forsiden.
Historien er fortalt meget straight, både i kronologi og i hele sin stil, med rigtig godt sprog og især en dialogside, som er mundret, rammende og ret morsom til tider. Bogen kom nok lidt for sent til at vippe Hassan Preislers Brun mands byrde af pinden som den ene af de to vindere af debutprisen. Ellers havde den været en skarp kandidat.
God og rigtig lovende debut for Maren Uthaug - nu også som romanforfatter. Jeg er spændt på, om hovedstolen til denne form nu er brugt, og vil helt sikkert også være der næste gang, hun skulle udgive en roman. Ellers glæder jeg mig bare til, at Politiken ligger på dørmåtten i morgen...
(Lindhardt & Ringhof, 205 sider. Udgivet 2. september 2013)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Weekendavisen og Villabyerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar