De to hovedpersoner og livsveninder Leah og Keisha/Natalie med henholdsvis irsk og jamaicansk familiebaggrund er født i et socialt belastet boligkvarter i midten af halvfjerdserne. Det helt centrale kapitel følger dem i næsten tohundrede glimt fra de finder sammen som fireårige til de tredive år efter lever hver deres liv i ægteskaber - og med hver deres centrale hemmeligheder.
Historierne om de to hovedpersoners liv kommer ofte meget glimtvis til læseren, og det er tit at man ikke rigtig ved, hvad det er der sker før det hele er sket. Bogen læses forlæns - men opleves baglæns. Ligesom livet. Jeg er sikker på, at det er helt bevidst fra forfatterens side. Og det er ret flot skuldret, selv om jeg især i første halvdel af bogen ikke helt vidste, om der mon var noget, jeg havde gået glip af. Men Zadie Smith hjælper og så læseren ved at skrive så eminent godt, som hun gør. Det er sjældent, jeg har læst en forfatter, der med så få ord eller sætninger kan sætte noget på plads, som jeg nok skulle have brugt en dansk stil for bare at forsøge at forklare...
Leah og Keisha, der som symbol på sit mønsterbrud med sin sociale baggrund tager navnet Natalie som voksen, er stillet op som ligeværdige hovedpersoner, men Leah fortoner sig i løbet af bogen, og det ender med, at det egentlige centrum er Natalie. Det synes jeg egentlig er lidt synd, da de begge repræsenterer nogle vigtige og forskellige sider i historien om social slagside og mønsterbrud. Men det er en småting, og egentlig det eneste reelle kritikpunkt jeg kan finde. Og Keisha/Natalie alene er altså også en hel roman værd.
Alt i alt er NW en glimrende roman fra London udenfor Piccadilly Circus, som er til klar anbefaling både pga sine historier og sit Londonportræt, men ikke mindst fordi bogen er så fantastisk velskrevet!
(Rosinante, 371 sider. Udgivet 27. september 2013. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup fra engelsk: NW, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar