tirsdag den 22. oktober 2013

Kari Hotakainen: Guds ord, 2013

En finsk roman om finanskrise og økonomi, hvor ordet "markedskræfter" nok er det mest fremtrædende i bogen, skal det nu være underholdende? Ja, hvis det er Kari Hotakainen, som fortæller den, så er alt muligt...
Finansmanden Jukka Hopeaniemi har modstræbende ladt sig overtale til at deltage i et interview i finsk morgen-tv. Problemet er, at han befinder sig 1100 km nord for Helsinki, det er forår 2010 så flytrafikken er lammet af asken fra den islandske vulkan Eyjafjallajökuld og optagelsen er næste morgen. Hopeaniemi får tilkaldt sin og faderens gamle chauffør, Armas Kallio, og så går turen i Jaguar mod Helsinki og et TV-interview, der mildt sagt ikke kommer til at gå efter drejebogen...
Guds ord er både velskrevet, meget underholdende og rammer en masse ting lige på kornet - men jeg var en hel del længere tid om at læse den, end jeg havde troet. For det er samtidig en meget koncentreret sag, både sprogligt og med sin tæthed af pointer om snart sagt hvad som helst., især indenfor kapitalistisk økonomi, men også om mange andre ting. Bl.a. er der plads til gennemgange af både Bob Dylans sang Mississippi, Lucinda Williams' Blue og Beethovens syvende symfoni...
Hotakainen skriver eminent godt og bruger en række kneb for at få Hopeaniemis mange økonomiske tanker levende i romanform. F.eks. bliver de meget omtalte markedskræfter på et tidspunkt gjort til en levende væsen i en drøm, som han har i løbet af natten: "Når markedskræfterne vågner, griber de til deres rustne leer, hæver dem og svinger dem taktfast og kompromiløst gennem dagen. De ser forventninger for sig, som de muligvis kan få mejet ned i løbet af dagen. De træner med leerne i omkring en halv time, derefter tager de parfumeflaske med verdens dejligste dufte op af lommerne. De sprayer duftene ud i luften og øver sig i på den måde at forsøde livet, altså hæve aktieværdien". Stærkt, koncentreret og effektivt billeddannende sprog!
Guds ord rykker ind på pladsen som en af mine to favoritbøger af Hotakainen, sammen med hans De uberørte  fra 2008, begge en god bid bedre end den gode Hjemmefronten, der i 2004 ellers fik Nordisk Råds litteraturpris.
**** 
(Gyldendal, 313 sider. Udgivet 30. september 2013. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Jumalan sana, 2011)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Information, Berlingske og Jyllands-Posten

2 kommentarer: