Jaco er også i virkeligheden en ø lige øst for Timor, der er delt op i det indoneniske Vesttimor og det siden 2002 uafhængige Østtimor. I 2006 ankommer den unavngivne svenske NGO'er til Dili i Østtimor på en blanding af ferie fra sit job i Guatamala som statistiker og flugt fra at tage på ferien hjem til Sverige. Under urolighederne samme år flygter han sammen med parret Elias og Miriam til øen Jaco, som traditionelt er ramt af tabu. Og måske med god grund skal det vise sig.
Per Ole Perssons og Jacos styrke ligger i sproget. Bogen består af skarpe sætninger uden behov for ret mange kommaer, og det giver historien et rigtig godt og meget personligt drive hele vejen igennem. Skildringerne fra det Østtimor, som den navnløse hovedperson bevæger sig igennem, er præcise og billedrige.
Til gengæld får man aldrig set rigtigt ind bag facaden af hovedpersonen. Han er en mand uden andet end antydninger af fortid, hvilket her virker lidt kunstigt, og de natlige mareridt med lange tråde tilbage i fortiden, som han lider af, bidrager egentlig ikke til at forstå ham bedre. I både portrættet af ham og hans bevæggrunde og af Østtimors situation, kunne bogen godt have brugt en hel mere på at få sin historie helt op og stå.
(Batzer & Co., 154 sider. Udgivet 14. september 2014. Oversat af Anne Marie Têtevide fra svensk: Jaco, 2012)
Læs anmeldelser fra Information og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar