En række rituallignende mord på purunge ariske piger hærger Berlin hen over sommeren i 1938. Er en seriemorder på spil, eller hjemsøges byen af de grusomme jødiske ritualmord, som naziorganet Der Stürmer netop skriver så meget om? Privatdetektiven Bernie Gunther bliver af selveste Reinhardt Heydrich presset tilbage som kriminalkommissær i politiet for at efterforske sagen, der viser sig at have spiritistiske udløbere til så prominente personer som Reichführer Heinrich Himmler.
Philip Kerr har med Den blege forbryder skrevet en rigtig god bog som krimi betragtet. Men dér hvor bogen virkelig har sin force er at give et portræt af det nu gennemnazificerede Berlin og Tyskland anno 1938, hvor alt næsten kan ses som forberedelser til kommende krig og holocaust. Kerr vælger da også at lægge handlingen i den periode, hvor England og Frankrig sælger Tjekkoslovakiet for det sidste års udsættelse af den uundgåelige konflikt.
Sprogligt set er det glædeligt, at Kerr har nedtonet sit til tider temmelig uforståelige billedsprog i Martsvioler, så det ikke er til så stor irritation som i etteren.
Så jeg ender med at sige, at Den blege forbryder er en endnu bedre bog end Martsvioler. Det gælder både sprogligt, handlingsmæssigt og også det, der netop er bøgernes mening og stærke side, nemlig portrættet af det nazistiske Tyskland med hele dets absurde logik frem mod storhed og fald.
(Modtryk, 303 sider. Udgivet 6. marts 1998. Oversat af Ole Lindegaard Henriksen fra engelsk: The Pale Criminal, 1989)
Lån bogen på bibliotek.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar