Philip Roth: Ydmygelsen, 2012

Den tidligere så store stjerne på New Yorks teaterhimmel, Simon Axler, er i livskrise. Han har mistet evnen til det eneste, han rigtig kan, nemlig skuespillet. Han har mistet selvtilliden og derefter konen og livsgnisten, været indlagt på et psykiatrisk hospital, og står nu i et dødvande. Nu kommer den femogtyve år yngre datter af to af hans skuespillerkolleger, den fyrreårige Pegeen som hele sit voksne liv har levet som lesbisk, på besøg. Og der udvikler sig et heftigt erotisk forhold mellem Simon og Pegeen, der giver ham gnisten og lysten til livet tilbage.Men intet varer som bekendt evigt...
Jeg ved i bund og grund ikke rigtig, hvad jeg skal synes om Ydmygelsen. På den ene side er det fin lille nærmest skitseagtig  bog om et på alle måder overraskende kærlighedsforhold set fra en aldrende mand midt i sit livs største krise. På den anden side er de to hovedpersoner så skabelonagtige, at jeg har svært ved at tro på dem som levende personer. Der er simpelthen for mange huller i deres personligheder til at jeg kan få fyldt det beskrevne kærlighedsforhold i dem.
Det virker lidt som om Ydmygelsen kan være skrevet på baggrund af forfatterens måske lignende personlige konflikter, som dem Simon Axler kæmper med gennem bogen. Det kan der komme rigtig god litteratur ud af, men i dette tilfælde virker projektet for konstrueret og for skitseagtigt til at blive rigtig interessant. Ærgerligt, for jeg er sikker på, at lige netop Roth havde kunnet få dette plot op at ringe.
 
(Gyldendal, 140 sider. Udgivet 7. juni 2012. Oversat af Simon Fruelund fra amerikansk: The Humbling, 2009)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad (abon.) og Villabyerne