Peter Rønnov-Jessen: Bréac ved den yderste rand, 2013

I 2010 læste jeg Peter Rønnov-Jessens roman Oldtidskundskab, og var mildest talt ikke begejstret. Men da jeg, efter i julen at læst et par Maigretkrimier, så, at Rønnov-Jessen havde udgivet en ny roman om en dansk krimiforfatter, der farer vild i skrivningen af sin nye meget Maigretlignende krimi, så måtte jeg lige kaste et blik i den. Og det viste sig at være godt. Rigtig godt!
Forfatteren Karl Bing tager på en måneds ophold på et californisk refugium for at arbejde på sin trettende roman i serien om den parisiske kriminalkommissær Bréac. Men der er noget mærkeligt ved slottet, som har indvirkning på både Bing og hans bog om kommissær Bréac. Virkeligheden smuldrer og blander sig mere og mere med fiktionen, som Bing ikke længere kan styre - og til sidst står både forfatter og romanfigur ved den yderste rand...
Det er ikke første gang, jeg har læst en bog, hvor en fiktiv forfatters virkelighed og hans fiktion smelter sammen under en eller anden form. Men det er både gjort meget konsekvent og ikke mindst meget elegant i Bréac ved den yderste rand. Og det helt derud hvor man faktisk tror, at det er den rigtige forfatter, altså ikke Karl Bing men Peter Rønnov-Jessen, der optræder som kommissær Bréac på bogens forside. Se selv det portræt af PR-J, som er på bogens inderflap.
Handlingen byges fint op gennem siderne, og jeg havde det næsten som i en drøm, jeg ikke kunne styre og som efterhånden løb løbsk. Nogenlunde som forfatteren Karl Bing må have det i bogen. Vældig flot gjort. 
Godt at få uventet gode overraskelser engang imellem - især når de kommer fra en forfatter, som jeg ellers havde afskrevet helt. Det kunne være, jeg skulle forsøge mig én gang til med Rønnov-Jessens Oldtidskundskab...
 
(Tiderne Skifter, 241 sider. Udgivet 19. december 2013)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske