Cornell Woolrich: Bruden var i sort, 1987

Fem mænd skal myrdes. Det sker med et diskret skub fra 17. sal under den myrdedes forlovelsesfest, med gift på et lurvet hotelværelse, et mord begået med indespærring i et lille lufttæt skunkrum, og med et skud med bue og pil gennem offerets hjerte - men det sidste mord får du ikke noget at vide om. I alle drab er en smuk ung kvinde den sidste, som er set sammen med ofrene. Politimanden Wanger er den, som skal opklare mysteriet, hvor det mere og mere tegner til, at det er den samme unge kvinde, der står bag de ellers ret forskellige drab.
Det er en af de store klassikere i amerikansk hårdkogt krimi, skrevet i 1940, og første gang udgivet på dansk i 1959. Og det er en tæskespændende krimi! For mig gør det ikke noget med krimier, at jeg ikke sidder og gætter på, hvem morderen er men nogle gange ved det. Men her er det hele et mysterium: Hvem er kvinden, hvorfor myrder hun disse mænd, hvad har de til fælles? Og det er først på de allersidste sider, at tingene falder på plads, eller rettere næsten falder på plads.
Det gør ikke bogen lysere i menneskesynet, at den er skrevet for halvfjerds år siden. Det er øje for øje og tand for tand, der er sagen her. Og kvindesynet ville have vakt demonstrationer i slutningen af 1970'erne! Den jamaicanske stuepige bliver kaldt 'negerstuepigen'. Og der er flere andre elementer, som politisk korrekthed har aflivet effektivt siden.
Så hvis du vil læse en virkelig spændende pulpkrimi fra 1940, der er velskrevet og godt komponeret, er Bruden var i sort et rigtig godt bud. Det værste ved bogen er næsten det tudsegrimme omslag, som 1987-udgaven fra Fremad har. Så du får lige et amerikansk pulpalternativ på et omslag fra 1945 med i købet.

(Oversat af Niels Gabe fra The Bride Wore Black, 1940.
Udgivet første gang på dansk i 1959 under titlen Bruden i sort)