Mette Sø: Petit Petit, 2010

Cykelrytteren Petit Petit er cykelrytter ind til benet. Hjælperytter for den tredobbelte vinder af Tour de France og med ambitioner om selv at blive verdens bedste cykelrytter. Men nej, det er ikke en roman for cykelløbsromatikere, hvor hovedpersonen til sidst ved hjælp af blod, sved og tårer står øverst på skamlen i hyldestens hermelinskåbe...
For der er adskillige brud: Petit Petit er kvinde, er hjælperytter for Miss Starr, som får en hed affære med holdets sportsdirektør. Desuden er Petit Petit og Miss Starr værelseskammerater og irriterer hinanden til hudløshed. Og som bogen udvikler sig, bliver Petit forelsket, stikker af fra årets næstsidste etape i Touren og drikker sig skidefuld, bliver rullet - og finder endda ud af, at hun er et rigtigt menneske og ikke bare cykelrytter.
Bogen Petit Petit er petit: 160 små sider fordelt på 47 kapitler og læst på nogle få timer. Men det er meget fornøjelige timer. Det er meget velskrevet, med en god ide og godt gennemført her i denne lille udviklingsroman, som er Mette Sø's bogdebut. Og den lover rigtig godt for det videre forfatterskab. Den kunne i hvert fald godt have fortjent lidt mere spalteplads, end den fik, og kunne for min skyld godt have været en stor konkurrent til den debutantpris, som gik til Kaspar Colding Nielsen for Mount København - selv om jeg stadig mener at den skulle være gået til Morten Kirkskov for Kapgang.