Det er koldkrig i handling og stemning, så det basker, og man kan aldrig være sikker på hvad man skal tro, og endnu mindre hvem man skal tro på i denne verden af spioner og kontraspioner. De forkerte kan vise sig at være på den "rigtige side", hvis man så alligevel ikke finder ud af, at de har urent mel i posen... I Spionen der kom ind fra kulden er den britiske spion Alec Leamas opfyldt af hævnlyst over den østtyske spionchef Mundt, som får dræbt Leamas' vigtigste kontakt i DDR, Riedeck. Leamas går mere eller mindre i hundene, men kun for at vende tilbage til DDR for at få sin hævn. Men det er bestemt ikke så enkelt.
Bogen er med rette en af den moderne spionromans vigtigste repræsentanter (uden at jeg kender voldsomt meget til genren). Det er ekstremt velskrevet, handlingen er skruet enormt godt sammen, personerne virker ægte hele vejen igennem og stemningen af den kolde krig er så tæt og flot, at jeg kan føle den helt ind under huden. Et lille mesterværk af en fantastisk forfatter, som ikke bare - endda stadig - laver gode spændingsbøger, men også stor litteratur!
  |
(Forum, 236 sider. Oversat af Karina Windfeld-Hansen fra engelsk: The spy who came in from the cold, 1963)
Se også mine anmeldelser af John Le Carrés Marionetten fra 2008 og Dimas drøm fra 2010.
Godt nytår.
SvarSletBurde vel lade det passere, men med en så begejstret anmeldelse burde du kunne huske hovedpersonens havn, Leamas!
Kan varmt anbefale hans George Smiley-trilogi: Konge, Dame, Es, Spion; Spionen, der gik sine egne veje; Til døden jer skiller
He, he; sådan er det altid når man retter andre. Hovedpersonens navn, selvfølgelig
SvarSletSpøjst. Du har fuldstændig ret!! Og sjovt nok har selv undret og moret mig over, at man på bagsiden af den udgave, som jeg læste, kaldte ham for Lomas!!!!
SvarSletMIN fejl er nu rettet.
Og forøvrigt også Godt Nytår til dig, Palle. Jeg læser meget gerne mere Carré af de ældre årgange, og det lyder som et godt sted at starte med Smiley-trilogien.
SvarSlet