Jeg skal spare dig for et handlingsreferat, men i stedet fremhæve, at i på tryk virker Emmanuel Thomsen endnu mere kolerisk på hjemmebanen, endnu mere teatralsk melankolsk over tabet af den fædrene gård og og endnu mere underdanig overfor - og negligeret af - provinsbyens top. Knagsted er endnu mere kynisk, men fremstilles også i højere grad som det ulykkelige menneske, han er, mens Overlærer Clausen ikke virker helt så småimbicil og opgivende overfor Knagsted, som han nogle gange kunne være i TV-udgaven.
Og Wied skriver som en drøm. Det er kynisk, det er let og somme tider meget rørende. Og det er ikke mindst et besk angreb på en provinsiel(?) selvtilstrækkelighed i det borgerskab, som personerne tilhører, eller føler at de tilhører i Gammelkøbing (Roskilde). At Livsens Ondskab er et gennembrud til moderne samfundskritisk satire, er det ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved.
Jeg kan ikke lade være med at citere de allersidste linier i bogen, hvor skumringens idyl males - og så skal vi lige i bedste Knagstedstil ruskes lidt i glansbilledet. Og mon der i disse linier ikke også lige bliver rakt tunge af de til tider lige lovlig naturromantiske digtere i slænget omkring Johannes Jørgensen:
"Skumringen blev dybere og dybere. Stjernerne glimtede frem; og hist og her ude over de dunkle Marker tændtes et enligt Lys bag en Rude. Natten sank stor og stille ned over Jorden .... Og i det fjerne gøede den traditionelle Hund."
(Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, 240 sider)
Endnu et værk man skulle læse, ingen tvivl om det. Men her fik jeg jo slutningen, så nu er det vel ikke nødvendigt ;)
SvarSletJeg kan nu ikke prale af at have afsløret plottet ved det citat.
SvarSletGodt din smiley var der, ellers var begyndt at blive bekymret... ;-)
Hehe. Jeg havde en klassekammerat, som forsøgte at ødelægge "Det forsømte forår" ved at skråle ud i klassen, hvem morderen var. Han fik ikke helt den opmærksomhed, han havde håbet på.
SvarSlet