Når der på udgivelsesdagen kl. 7.45 kommer et postbud til ens dør med Helle Helles nye roman Dette burde skrives i nutid , og man så endda har fri, er det altså svært ikke at lægge alt andet til side og kaste sig over den. Især når anmeldelserne i aviserne er stort set enige:Information: "For selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk.."
Berlingske: "Helle Helles nye roman »Dette burde skrives i nutid« viser en forfatter, der i den grad har noget at »skrive skrive« om, og som gør det hylende morsomt, kærligt og dødalvorligt". (5 stjerner)
Politiken: "I udpræget grad gør den det, fiktionslitteratur overhovedet er bedst til - den inviterer os ind i et andet menneske bevidsthed. Og gør det på en måde, så man ikke kun føler sig som gæst, men som en indsat - spærret inde i det fængsel, som et jeg kan være".
Weekendavisen: "Der er noget uldent ved det spejlbillede, noget vidunderligt uldent i Dette burde skrives i nutid, og jeg skriver helt og aldeles i nutid, når jeg skriver, at dette er en selvskreven kandidat til næste omgang af Nordisk Råds Litteraturpris!"
Jyllandsposten er dog mere forbeholden: "Det er sikkert yderst realistisk. Men hvor er blikket for verden, hvor er interessen for det, der overskrider den private horisont? Kan det virkelig passe, at navlen giver den bedste vinkel på tilværelsen?" (4 stjerner)
Men jeg skal altså lige læse Emma Donoghues i øvrigt helt fremragende og Bookerpris-nominerede Rum færdig, og den vil jeg bare ikke haste igennem for at se, hvad Helle Helle har på hjerte - selv om jeg aldrig havde troet, at Glumsø ville trække så meget i mig som den gør lige nu...
16. april: Nu er jeg færdig med Rum af Emma Donoghue, og jeg er gået i gang med Helle - mere om det om et par dage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar