Den første er Davids ven fra gymnasietiden Jon, den anden er Davids kræftsyge stedfar præsten Arvid og den sidste kæresten Silje, som også er den sidste i trekanten fra gymnasietiden sammen med Jon. Især Jon og Silje har vidt forskellige versioner af forholdet mellem de tre, hvor de i deres beretninger hver især betragter sig som den vigtigste person i forholdet til Jon. Og i alle tre beretninger ender det med, at det i højere grad bliver et portræt af brevskriverne selv.
Indkredsning fik voldsomt fine anmeldelser, da den udkom på dansk i 2010: En gange fire, to gange fem og en gange seks stjerner. Jeg er ikke så begejstret som aviserne var. Ingen tvivl: Det er en OK bog, som er til at læse, men så er den altså heller ikke bedre. Bogens pointe er for mig at se, hvor forskelligt tre personer som har stået nær på et menneske kan se det, hvilket især kan sammenlignes mellem vennerne Jons og Siljes beretninger. Stedfaren Arvid står lidt mere på sidelinjen - også fordi meget af hans breve handler om en tid, som ligger tidligere i Davids liv og hvor Arvid fokuserer meget på de gode og tætte oplevelser, som de havde sammen.
Men rigtig interessant synes jeg aldrig det bliver, og jeg nåede aldrig tæt på nogen af personerne - hverken David eller Jon, Arvid eller Silje. Og faktisk kedede den mig indimellem selv om den da er fint skrevet og har en god idé.
(C&K, 281 sider. Oversat af Karsten Sand Iversen fra norsk: Innsirkling, 2007)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar