John Dos Passos: Manhattan Transfer, 2011 (1925)

John Dos Passos er en af de glemte forfattere fra "The lost Generation" efter første verdenskrig - en generation der ellers tæller forfattere som F. Scott Fitzgerald, Erich Maria Remarque og T.S. Eliot. Men nu har vi da på dansk fået chancen for at læse et af hans hovedværker, Manhattan Transfer fra 1925. Og det er al ære værd for forlaget Rosenkilde & Bahnhof, som dog skal have en over næsen for den elendige korrekturlæsning og fuldstændig inkonsekvente kommatering, der ind imellem gør bogens sætninger nærmest ulæselige! Det er tredie gang jeg læser en bog fra forlaget, og anden gang jeg skriver noget lignende.
Nå, men selve indholdet er der bestemt ikke noget i vejen med. Bogen handler om New York i de første årtier af det tyvende århundrede og er skrevet nærmest med noget, der nærmest kan kaldes kalejdoskopteknik. Det er et virvar af personer fra top til bund, der fortælles om i forholdsvis korte afsnit, der får vævet mange af personerne ind i hinanden efterhånden som bogen og årene skrider frem. Centralt står alligevel journalisten Jimmy og den succesfulde skuespiller Ellen, som begge følges fra barndommen.
Men den egentlige hovedperson er det byen New York, som Passos giver et fantastisk indblik i for omkring hundrede år siden. Det er nærmest som om man kan lugte og fornemme byen. Men fokus ligger på den evige kamp for overlevelse i et liberalistisk samfund uden sikkerhedsnet, hvis man går på røven i metropolen - og der er risiko for en kort og hurtig vej ned til bunden og hård kamp op igen.
Fremragende bog, hvor sproget på ingen måde virker forældet, selv om mange af de enkelte metaforer kan virke noget svulstige indimellem - og meget underligt at der skulle gå seksogfirs år før den blev oversat. Kan varmt anbefales.

(Rosenkilde & Bahnhof, 448 sider. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: Manhattan Transfer, 1925)