søndag den 1. januar 2012

Årsopgørelse: Statististisk litterærlig selvangivelse for 2011

Tid til årets selvangivelse. Altså den litterærlige: Jeg fik læst i alt 33.878 bogsider fordelt på 124 bøger i år (273 sider i snit pr. bog). Af bøgerne var 40 oprindeligt på dansk, 36 var på engelsk, 16 var fra øvrige nordiske sprog - men jeg kan da også prale lidt af mongolske, hebræiske og slovenske titler. Dog har alle, undtagen en af de norske været læst på dansk.
Desuden var 91 bøger skrevet af mandlige forfattere og 29 af kvindelige. Dertil kommer 4 bøger, som er skrevet af to eller flere forfattere af begge køn.
Der var 114 skønlitterære bøger og 10 faglitterære. Mellem de skønlitterære bøger var der 91 romaner, 11 novellesamlinger og 12 tegneserier/grafiske romaner. Der var 26 krimier, 4 fremtidsfortællinger og 6 spændingsromaner.
35 af bøgerne var oprindeligt skrevet i 2011, 17 i 2010, 42 i perioden 2000-2009 og 30 blev skrevet før år 2000.
Gennemsnitligt set blev bøgerne bedømt af mig til 3,39 stjerner ud af 5. Ret pænt gennemsnit, men de er jo også valgt til at blive læst, fordi jeg forventede de skulle være gode...
De bedst repræsenterede emneord udover lande/byer, genrer og årti for handling var: Familie: 19,  Humor: 19, Kvinder: 13, Kærlighed: 12, Mænd: 12, Parforhold: 9, Historie: 9, Identitet: 8 og Hævn: 7.

2011's ti største læseoplevelser (i helt vilkårlig rækkefølge):
    (Både Chimamanda Ngozi Adichie og Sofi Oksanen optræder på min Top10-liste for andet år i træk!)
      2011's tre værste læseoplevelser:
      Det er jo ikke dansk litteratur, der fylder meget på listerne. Men skulle jeg nævne hvad jeg kunne se som årets bedste danske skønlitterære bog (som jeg har læst), ville det blive Lone Hørslevs Sorg og Camping. Den ville dog være i konkurrence med, men alligevel vinde over Helle Helles Dette burde skrives i nutid, Charlotte Weitzes Det hvide kvarter og Morten Brasks William Sidis' perfekte liv.
      Sorg og Camping var da også tæt på den egentlige Top10-liste...
        Og så tak til alle jer der har læst med på Bogbrokken og måske endda kommenteret mine indlæg i 2011 - og tak til jer som jeg har læst og fået inspiration fra på nettet.
        Godt nytår!!!

        6 kommentarer:

        1. Godt nytår.

          Og tak for opsummeringen. Sjovt at se i tal, hvad der er blevet læst af det ene og det andet :)

          Jeg følger troligt med igen her i 2012

          SvarSlet
        2. Du skal være velkommen tilbage - også i 2012! Godt nytår.

          SvarSlet
        3. Interessant liste. Der er ikke mange gengangere på min opgøresle, men der er jo også rigtig mange bøger at vælge imellem. Og det kan jo være, at nogle af dine bøger kommer med på min liste næste gang. Jeg har i hvert fald både Et kinesisk liv og Carver på banen lige nu.

          Den største overraskelse er Erling Jepsen på listen over skuffelser. Jeg er ved at høre Biroller lige nu, og selvom det ikke er helt på niveau med Kunsten at græde i kor, så er det alligevel svært at forestille ham decideret ringe.

          Mine lister kan læses på www.beldenak.wordpress.dk - jeg endte med Joseph Hellers Punkt 22 som årets største oplevelse.

          SvarSlet
        4. Godt nytår.

          Fin opsamling, men kun 26 krimier på et helt år? Her må vist en god portion indoktrinering til ;)

          SvarSlet
        5. 1. Hej Beldenak. Jo jeg kan se, at vi har læst meget forskelligt i 2011. Og udover at jeg tror, at "Punkt 22" skal tages op igen (har tænkt på det før), er der også inspiration til andre af 2012's bøger. Forøvrigt glad for din anmeldelse af "Et kinesisk liv". Den var vi da ret enige om!
          2. Hej Dorte. Jeg var også overrasket over, hvor få krimier det var blevet til. Men jeg fik heller ikke nævnt at jeg er begyndt at bruge taggen "psykologisk thriller" en del mere. Nogle af disse ville nok være gået ind som rene krimier før i tiden.
          Godt nytår til jer begge!

          SvarSlet
        6. OK, Beldenak:
          Tog konsekvensen, gik på biblioteket, lånte "Punkt 22" og går nu i gang!

          SvarSlet