Tony Webster er den pensionerede akademiker, der i 1960'ernes gymnasietid var med i et slæng af akademikere in spe, hvor dog Adrian stak hovedet noget mere frem end de tre andre i intelligens. Tony kom i studietiden sammen med Veronica i en lidt mærkværdig ærbarhed. Hun slog op og noget tid efter begyndte hun at komme sammen med Adrian. Både Tony og de andre fra slænget så op til Adrian og blev chokerede, da han begik selvmord 22 år gammel. Fyrre år senere modtager Tony et brev fra en advokat, hvor moren til Veronica, der lige er død, testamenterer Tony Adrians dagbog. Og det sætter gang i en proces, som Tony ikke havde regnet med.
Dette handlingsforløb giver Julian Barnes lejlighed til at skrive om en hel del temaer: Erindring/hukommelse, aldring, parforhold, venskab, tid og en hel del mere. Engang imellem er det lige ved at gå lidt for meget over i det essayistiske, men Barnes formår at redde den hver gang - selv om det nogle gange er lige på stregen. Og det er hele tiden vedkommende og fantastisk godt skrevet, og kunne jeg forestille i højere grad jo ældre læseren er. Og jeg kunne forestille mig at Når noget slutter er en af de bøger jeg godt kunne tænke mig at købe for at kunne genlæse den med jævne mellemrum.
Det er en fortjent Booker-pris til Julian Barnes for denne sidetalsmæssige lille bog, for der er bestemt gods i den.
(Tiderne Skifter, 167 sider. Oversat af Claus Bech fra engelsk: The Sense of an Ending, 2011)
Tak for denne anm. Jeg husker godt jeg læste om den, da den udkom
SvarSlet, og har noteret mig bogen, som en af dem jeg skulle læse - ved lejlighed. Sådan er det jo altid.