fredag den 27. januar 2012

Lone Hørslev: Naturlige fjender, 2008

Der foregår mere i den lille sydjyske by Vejby end man umiddelbart skulle tro, hvis man skulle køre igennem den. Så ville man være sikker på, at dér skete der aldrig en skid. Men....
F. eks. dukker dyrlægen Inger-Mai en eftermiddag op og banker på døren til kroen og kommer ind udenfor åbningstid og drikker sig skidefuld i snaps sammen med tjeneren Lars, hvorefter hun går ud og vil køre hjem men bakker ind i Politi-Peters bil, som kører hende hjem, og som samme aften drikker sig fuld på kroen sammen med Inger-Mais mand Stig, som han skylder penge. Lars, altså tjeneren, har samme dag været inde i nyligt afdøde Ankers hus og bla. taget et glas valium, som Inger-Mai får en af, da hun begynder at græde voldsomt. Og forøvrigt har Inger-Mai en gammel drøm om at købe Ankers hus, som nu måske kan blive til noget. Og så er der præsten og pigen Karin fra Brugsen og Elsa og Poul, der er kommet til kirkekoncerten i Vejby helt fra Vejen og Politi-Peters kone Iben, som han banker og...og...og...
Der er fyldt godt med drømme og sorger og hemmeligheder i Naturlige fjender. Alle har deres små og store skjulte sider, som Lone Hørslev er god til at beskrive og til at få givet bolden videre til den den næste fortællerstemme, der også afslører sine skjulte sider. Den ene efter den anden fortæller sin lille eller store indre monolog - og alle stemmerne  giver et billede af det man ikke ser, når man bare kører igennem enhver lille by i Danmark. Og sprogligt er det supergodt.
Rigtig god bog, som jeg synes at Hørslev har fået udviklet til noget endnu bedre i hendes roman fra 2011 Sorg og Camping, som har lidt af den samme stil men som koncentrerer sig om lidt færre personer, som derfor kommer endnu tydeligere frem.
***1/2  
(Athene, 2008)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar