Sven Holm: Syg og munter, 1972

Satan og helvede! Her går man og har endnu en dårlig dag og så bliver man belemret med Arntsen og hans sortsyn, der får selv tynd kaffe på Café Høvlen til at smage besk. Så man må tage en flaske øl i stedet. Rød Tuborg selvfølgelig. Den grønne er blevet ustabil. Og når så spionerne fra Socialministeriet kommer forklædt som bude fra Illum/Crome & Goldschmidt for at lure på om man ligger og hyggefiser op ad formiddagen, hvad kan man så ellers gøre andet end at indtelefonere en telefonbombe hos Illum/Crome & Goldschmidt. Så er er det lige før dagen næsten bliver god. Men kun næsten. Nå, skideværd....
Arntsen tager ting og personer omkring for alvorligt, og er derfor tildelt invalidepension. Og det er heller ikke lyssynet der er i front hos ham. Men det kan komme, og ofte med kvindelig hjælp fra f.eks Vaskemutter, som han kører vasketøj ud for, eller Mette som selv har sine problemer og tager ham som han er - også uden tøj.
Det er en rigtig, rigtig god bog Sven Holm skrev i 1972, og på trods af sine snart fyrre år kunne den på mange måder stadig være skrevet den dag i dag. Temaet er almengyldigt med Arntsen og hans sortsynede og småparanoide tilgang til tilværelsen. Det er til at genkende fra sine egne rigtig dårlige dage men ikke som udgangspunkt for eget livssyn - da heldigvis.
Alt i alt: Skidegod bog som burde være på mange gymnasiepensumlister. Opgaveegnet som bare pokker. Og andre burde også have den på deres private pensumliste. Men til opgavebrug er Sten Rasmussens dansklærerefterskrift til bogen måske nok mere tidstypisk end egentlig godt her femogtyve år efter det blev skrevet. Satan og helvede!
(Gyldendal & Dansklærerforeningen, 1987, 170 sider. Med efterskrift af Sten Rasmussen s. 155-170)

BONUS: En fremragende Jørgen Ryg kan ses som Arntsen i Syg og munter i Ole Roos' filmatisering fra 1974 på DR Bonanza