Ukrainske Natascha er anklaget for mord på sin danske mand og stukket af fra Politigården på jagt efter sin otteårige datter Katerina, der er interneret i Kulhuslejren, hvor Nina jo arbejder. Hjemme i Kiev blev hendes mand journalisten Pavel få år før myrdet pga sine skriverier. Ret hæsblæsende historie. Det andet spor i bogen er en rigtig "Oksanen" hvor den otteårige Olga i 1930'ernes Ukraine fortæller om sin søster Oxana og hendes eget liv med sult og stalinisme, hvor den to år ældre Oxana er tro mod systemet og angiver både venner, fjender og sågar familie til det hemmelige politi. Disse to spor nærmer sig hinanden og bindes mere eller mindre sammen til sidst.
Men jeg forstår altså ikke plottets pointer! Bogen ender med flere spørgsmål end den besvarer. Fra midten af bogen sad jeg hele tiden og undrede mig over, hvorfor det ene og hvorfor det andet. Det virkede simpelthen overkonstrueret. Det kan virke som en let undskyldning, men det er altså svært at give konkrete eksempler uden at røbe for meget. Når det så er sagt er det en enormt spændende og hæsblæsende historie med personer, der ellers virker ægte og reelle i de to spor. Kaaberbøl & Friis kan bestemt skrive men burde nok holde sig fra at konstruere så meget, som de har gjort denne gang.
   |
Plottet lyder jo ikke så lovende, men jeg læser den nok alligevel. Jeg er som regel villig til at tilgive en svaghed eller to, hvis jeg kan lide personerne og sproget.
SvarSlet