Til det Oslo vender Harry Hole hjem efter tre år i Hongkong for at hjælpe sin elskede Rakels søn Oleg, som sidder fængslet for et narkorelateret drab på sin kammerat Gusto - et drab som der ikke er megen tvivl om at hat rent faktisk har begået. Ikke før Harry begynder at stille spørgsmålstegn. Det bringer ham ind i Oslo/Gothams narkoverden, der reelt styres af den russiske olding "Dubai", der har sat sig på markedet for et nyt og endnu mere afhængighedsskabende stof end heroin, kaldet violin, udviklet af en norsk køkkenkemiker.
Jo Nesbø og hans figur Harry Hole er uovertrufne i nordisk krimi. Alt lykkes bare i Nesbøs serie - og jeg synes endda, at de er blevet bedre og bedre efterhånden som serien er skredet frem. Researchen er enormt grundig og gennemtænkt, plottene er uden huller, personerne virker helt ægte - og så gode at man køber de ofte meget egentlig urealistiske baggrunde og relationer, som de har. Og så kan Nesbø altså skrive! Replikkerne sidder oftest lige i skabet og er næsten hver gang med til at tegne den person, som udtaler dem.
Det er dog nok stadig Snemanden og Panserhjerte, der er mine favoritter i hans produktion. Men alt i alt: Nesbø styrer bare for vildt! Og jeg er spændt på hvad Martin Scorsese kan få ud af Snemanden, når han han skal filmatisere den.
(Modtryk, 456 sider. Oversat af Allan Hilton Andersen fra norsk: Gjenferd, 2011)
Jeg så, at Nesbø havde genoptaget Hole - og efter Headhunterne er jeg meget spændt på at få fat i denne, når jeg kommer til Danmark næste gang. Headhunterne brød jeg mig ikke videre om - alt for barsk og voldelig og uden Holes charme!
SvarSletMen det er svært at overgå Snemanden, selvom hans karakterer virkelig er gennemarbejdede og udvikler sig - i modsætning til alle de svenske elendigheder vi ellers udsættes for :-)
Kan kun være enig - også mht. Headhunterne.
SvarSlet