Tom Rachman: De ufuldkomne, 2011

Som det fremgår i stor stil af omslaget af De ufuldkomne fik den overvældende anmeldelser, da den udkom: Fem hjerter i Politiken og seks stjerner i Berlingske, hvor den her op til jul også blev kåret til 2011's næstbedste stykke med skønlitteratur efter Jonathan Franzens Frihed. Og bogen er da også god, men jeg kan nok ikke svinge mig ligeså højt op som Berlingeren.
Bogen handler om livet på og omkring en amerikansk avis a la International Herald Tribune med hovedsæde i Rom. I hvert af de elleve kapitler i De ufuldkomne fortælles om en person med tilknytning til avisen. Der er den efterhånden noget afdankede pariserkorrespondent, hvis søn, for at få sin far til at blive ved med at tro at han er ansat i det franske udenrigsministerium, opfinder en sikker forsidehistorie. Der er nekrologskribenten der interviewer en kommende kandidat til en af hans nekrologer - men ender med at være ham der vender vrangen ud. Der er den unge bejler til korrespondentstillingen i Cairo, der i den grad bliver røvrendt af en modkandidat. Og lederen af økonomiafdelingen, der netop har stået bag fyringen af Dave, som hun kommer til at sidde ved siden af på en elleve timer lang flyvetur til Atlanta...
Det er nogle rigtig fine historier, Rachman stykker sin roman sammen af. Jeg synes ikke der er så meget som én af dem der falder igennem. Og de klæder hinanden, selv om de er meget forskellige. Fra det nærmest farceagtige i Cairohistorien over de pinlige episoder som under flyrejsen til Atlanta og til de både rørende, satiriske historier og dem om parforholdenes genvordigheder. Og så er de velskrevne.
Rigtig god bog, som bestemt kommer op og markerer sig som en af mine kandidater til årets ti bedste - men tror alligevel ikke helt den kommer med på listen. Men læs den endelig alligevel. Det er den bestemt værd!!!

(Politiken, 321 sider. Oversat af Erik Barfoed fra engelsk: The imperfectionists, 2010)