fredag den 2. december 2011

Karin Alvtegen: En sandsynlig historie, 2011

En sandsynlig historie er denne gang ikke en decideret psykologisk thriller fra Karin Alvtegen, men den psykologi, som hun er en mester i at skrive om, er bestemt ikke lagt på hylden.
43-årige Helena driver alene et lille hotel i Norrland, efter at hendes mand har forladt hende. Datteren Emilie har på sin vis også forladt Helena ved at komme i puberteten, og Helena er med sin baggrund som datter af en dybt alkoholiseret mor underlagt en trang til at behage alle, hvad der ikke er nemt. Anders er en finansmand og milliardær, som her midt i fyrrerne føler, at de værdier har har levet for er tomme. Han dumper ind på Helenas hotel efter et halvhjertet og mislykket selvmordsforsøg, og bliver hængende som lavtlønnet altmuligmand på hotellet uden at give sig til kende.Og så er de to vigtige og meget modsatrettede bipersoner: Anna-Karin der altid har boet i landsbyen, den negative bitterfisse med had til alt nyt og altid parat til konflikt, og hendes modsætning Verner, der betragtes som byens særling, men som både besidder særlige evner og en klogskab, som andre kan - eller kunne - få stor glæde af.
Alvtegen er en mester i den psykologiske thriller. Her er hun som sagt væk fra thrilleren men forstår stadig at skrive om nogle psykologiske mekanismer, så man engang imellem sidder og vrider sig, fordi man kan genkende en eller anden forfærdelig mekanisme hos sig selv eller andre. Og her er det især parforholdets og familielivets psykologi og sociologi, der må holde for. Men på den anden side er En sandsynlig historie også en rigtig feel-good roman i modsætning til hendes andre romaner. Det kammer måske lige lovlig meget over i det næsten damebladsagtige til allersidst, men lad nu det være.
Alt i alt: Alvtegen er med sit skarpe psykologiske blik altid værd at læse - men hun er nu nok stærkest i kombination med thrillerformatet...
***
(Tiderne Skifter, 294 sider. Oversat af Mona Hvass fra svensk: En sannolik historia, 2010)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar