Paul og Claire skal ud at spise med Pauls bror Serge, der sandsynligvis er Hollands næste ministerpræsident, og hans kone Babette. Det bliver ikke et helt almindeligt besøg på den eksklusive restaurant, for Paul ved at hans og Claires søn den femtenårige Michel sammen med Pauls og Babaettes søn jævnaldrende Rick har slået en hjemløs kvinde ihjel og senere lavet andre tilfælde af "happy slapping". Men hvad ved Claire og hvad ved den kommende ministerpræsident og hans kone? Tingene udvikler sig ikke helt enkelt.... mildest talt....
Det store spørgsmål i Middagen er: Hvor langt vil man gå for at beskytte sine børn (og sig selv) i forhold til den moral og retsfølelse man har? Jeg er ikke sikker på, at bogen egentlig besvarer eller diskuterer det problem ordentligt til bunds. Dertil er der for mange ualmindelige omstændigheder og personlige variabler, der gør, at det aldrig rigtig bliver alment. Men bogen er da værd at læse som et indlæg i debatten alligevel.
Men Middagen er voldsomt underholdende. Det er en god og ret drabelig historie. Der er både meget at tænke over, og der er humor og satire - så man skal skal ikke lade sig skræmme væk af en roman, som foregår under et enkelt restaurantbesøg. Men som et fuldgyldigt indlæg i en debat om skyld og straf og moral fungerer bogen ikke optimalt - så den bliver nok ikke en klasikker indenfor sine emner.
Roald Triebels originale hollandske forside er heldigvis ikke lavet om i den danske udgave. Den er svært at stå for på biblioteket, og den rammer også bogens indhold fint: For lidt poppet: Hvem er det egentlig der sidder i klosaksen?
(Mrs. Robinson, 251 sider. Oversat af Birthe Lundsgaard fra hollandsk: Het diner, 2009)
Lars Kramhøft: Husvild
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar