Ny skønlitteratur - august 2011

Så er det ved at være overstået. Snart starter skolerne igen, og så skal det nok blive godt vejr! Så skal vi ud i liggestolene med en god bog, når vi har været på arbejde, har købt ind, lavet mad, taget opvasken og pillet næse. Måske kan det lige nås, før det bliver mørkt...
Og august kommer der lidt mere gang i udgivelserne end i de allermest regnfulde sommermåneder. Vi starter i Norge med Bernhard Hvals fortalelser af Lars Saabye Christensen (19.8) om den aldrende læge med tendens til at sige frække ord, som kigger tilbage på sit liv. Også fra Norden, rettere Island, kommer Gyrðir Elíasson og hans novellesamling Mellem træerne (25.8), som fornylig vandt Nordisk Råds Litteraturpris. Ham kender jeg ikke noget til, men det kunne da være en anledning... Og så kommer Karl Ove Knausgård da også med Min kamp 4 (25.8).

Og så er der lige et nogle danske bøger: Kirsten Hammann udgiver også d. 25. august sin nye Se på mig, som efter forlagets beskrivelse skulle handle om bedrag og selvbedrag, om behovet for at blive set og elsket, om overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed. Jørn Riel udgiver  sin første bog i femten år, Den lange rejse (16.8), som afrunder serien Drengen som ville være menneske, og så er de to Frederiksværkkrimisøskende Lotte & Søren Hammer tilbage med en ny krimi i serien om Konrad Simonsen, Ensomme hjerters klub (29.8). Forhåbentlig bliver deres bog denne gang skrevet igennem mere end én gang inden udgivelsen! Også på den danske spændingsfront er der direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl, der denne gang tager nationalismen op i Blodet fra Solsortesletten, der kommer 26. august. Og han er altså en af de danske krimi- og spændingsforfattere, der godt kan skrive, selv om han er et kendt ansigt i forvejen... En bog, som jeg virkelig glæder mig til, er Don Winslow og hans De smukke vilde (30.8). Han har før fået udgivet to bøger på dansk, som jeg begge ret usædvanligt for én forfatter har givet fem af fem stjerner. Hvad De smukke vilde handler om, ved jeg ikke, men den skal bare læses!

Og endelig for feinschmeckere med hang til noteskrivning i margenen er der Raymond Carver og bogen Begyndere (19.8). Den indeholder Carvers originale noveller til samlingen What We Talk About When We Talk About Love fra 1981. Før den samling blev udgivet, blev novellerne barberet ned til det halve af Carver redaktør Gordon Lish, så nu er der lagt op til studier for carverologer.
Se flere indlæg om kommende bøger ved at klikke på "etiketten" Kommende bøger forneden.

15. august: En bog, jeg ikke har været opmærksom på, er Som dag følger nat af Yasmina Khadra. Efter at have skrevet om Afghanistan, Irak og Israel/Palæstina, bliver Khadra denne gang i hjemlandet Algeriet og skriver om landets kamp for uafhængighed fra Frankrig. Det var en glædelig overraskelse at se, at den bog udgives i dag.
Heller ikke den kinesisk/amerikanske Yiyun Li's nye novellesamling Gulddreng, smaragdpige, som udkommer 18. august blev fanget af mit øje før nu. Den glæder jeg mig også til, efter at have læst hendes fremragende roman De hjemløse fra 2010.
31. oktober 2011: De smukke vilde af Don Winslow blev udskudt, men på Saxo's hjemmeside står den til udgivelse i dag! Dog står der stadig (også på Saxo), at den stadig er undervejs....

Amos Oz: Scener fra en landsby, 2011

Amos Oz portrætterer i Scener fra en landsby en lille landsby i det nordlige Israel i en række noveller, som tilsammen egentlig mere er en roman med landsbyen Tel Ilan som "hovedperson" end de hovedpersoner, der er i hver af de otte noveller.
Alle historierne har det til fælles, at de handler om mennesker der bliver skubbet mere eller mindre ud af deres faste rytmer i en by, der er under forandring fra et lille stillestående samfund til en by, der ved at blive forvandlet til en slags sommerhusby for velhavende byboere. Alting er tilsyneladende under forandring i Tel Ilan - selv de fastboende beboere. Men her hører lighederne også op. For ikke alt der sker for historiernes personer er helt ligetil: Arieh Zelnik og hans gamle mor der opsøges af en mere end familiær advokat, det tidligere Knessetmedlem Pesah Kedem der hører nogen grave under huset hver nat, eller ejendomsmægleren Jossi Sasson der er interesseret i at købe et af byens gamle huse men nok selv bliver erobret.Den humoristiske perle er beskrivelsen af den 86-årige Pesah Kedem og hans umådelige knarvorenhed og brokkeri over alt og alle og hvad som helst i novellen De gravende. Skøn fortælling.

Rigtig god bog, som både er velskrevet og underholdende. Den har træk af det absurde, men er alligevel solidt bundet i en helt almindelig hverdag i et Israel, der som altid er under forandring - både i det store og det små. Og med små hints til den helt store israelsk situation (som Oz er meget engageret i) og med små selvironiske kommentarer til sin egen forfatterrolle.

(Gyldendal, 252 sider. Oversat af Hanne Friis fra hebræisk: לגעת במים, לגעת ברו)  

Se også min anmeldelse af Amos Oz' Vers om livet og døden

Paul Schrader: Taxi Driver, 1976 [Filmmanuskript]

Det er en del år siden, jeg sidst så Taxi Driver med Robert De Niro og den dengang kun trettenårige Jodie Foster. Og jeg opdagede for nylig manuskriptet i min reols gemmer og tænkte, at det kan da bruges til julis opgave i "Bogklubben mener"s Bogudfordringen 2011, som lyder på et drama/teaterstykke. Her må filmmanuskripter da være en del.
Og det er svært at læse Taxi Driver uden at se Robert De Niro for sig som taxachaufføren og sociopaten Travis Bickle i New Yorks depraverede gader. Når man som jeg har set filmen mindst 5-7 gange vil stemningen sikkert altid sidde sikkert i én, og at læse manuskriptet giver endda nogle yderligere forklaringer til personen Travis, selvom filmen, som det mesterværk det er i høj grad er, taler for sig selv og fortolker manuskriptet perfekt.
Men det er spændende at læse de noter, der er til de forskellige episoder og personer i manuskriptet. F.eks at Betsy som alle pæne piger er opdraget til ikke at fornærme sin date og derfor går med, da Travis inviterer hende med ind i biografen for se en pornofilm. Eller den smarte våbenhandler Andy, som i noterne karakteriseres som typen, der i high-school altid havde gang i forretninger med lodsedler - og senere stoffer og nu håndvåben. Og ikke mindst noterne om Travis' syge indre liv.
At læse en film - en film man har set som film - kan være en opdagelse i nogle kroge, som man måske ikke fandt ud af ved at se selve filmen i instruktørens fortolkning. Jeg har i hvert fald bestilt filmen hjem via bibliotek.dk for at gense den. Og jeg glæder mig mig endnu engang til at se Travis' indestængte raseri og umodenhed.

(Faber and Faber, 1990. 89 sider)

Walter Mosley: New York Karma, 2011

Jeg har et eller andet med at amerikanske krimiers hjemby er og bliver New York. Måske fordi jeg husker det som om, at alle TV-krimier i min barn- og ungdom foregik dér. Og Walter Mosleys New York Karma er udover den helt store rundtur i New York også en fremragende krimi noir om den 53-årige sorte privatdetektiv og exbokser Leonid McGill. Bogen starter med at McGill har fået til opgave at finde de rigtige navne fire mænd, men har som udgangspunkt kun deres sytten år gamle bandenavne at gå efter. Han finder dem, afleverer navnene, og en for en kommer de - og hans kontaktperson - ud for en voldelig død. McGill, som har meget gammelt blod på samvittigheden, sætter sig for at finde ud af, hvem der har brugt ham til det job...
Det er cool, det er råt, og det er noir, så det basker! Der bliver både langet ægte øretæver ud, men også verbale til det amerikanske samfund, ikke mindst Bushregeringen og den reelle raceulighed. Historien og plottet fungerer perfekt, og den lille hærdebrede Leonid McGill har stil, karisma og slagfærdighed på flere måder. Der er atmosfære og arketyper, så jeg næsten læste bogen som om det var en film, jeg selv var med i. Og det er altså godt gået.
Eneste anke er oversættelsen. Det er tydeligvis en svær bog at oversætte, men især i starten af bogen var der simpelthen sætninger, som jeg ikke forstod indholdet af. Mens andre sætninger kunne jeg "tilbageoversætte" til amerikansk for at finde ud af meningen. Og hvorfor dælen skal gangsteren Tony "The Suit" Towers oversættes til Tony "Jakkesæt" Towers. Og endelig virker titelskiftet fra The long fall til det mere farverige og salgbare New York Karma næsten som et indgreb i forfatterens rettigheder!
(Rosenkilde & Bahnhof, 324 sider. Oversat af Lisbeth Valentin Madsen fra engelsk: The long fall, 2009)
Se også min anmeldelse af Walter Mosleys New York mordene, 2011 (Nr. 2 i serien om McGill)

Magnus Mills: Sjak nr. 3, 1999

Magnus Mills er buschauffør i London. Han skriver ved siden af og blev i 1998 short-listed til Bookerprisen med netop Sjak nr. 3. Han har sikkert tjent styrtende på sine bøger - men kører
stadig bus i London og skriver ved siden af.
Sjak nr. 3 handler om tre fyre, der tager rundt på landet i Skotland og sætter hegn op på markerne for deres firma. De får en opgave af deres arbejdsgiver i Nordengland og bor dér i en campingvogn med prutter og pletter og sure sokker - og tænker udelukkende på at komme på den nærliggende pub om aftenen for ikke at kede sig ihjel. Og det er vel stort set handlingen... Bortset fra at der sker en hel del absurde uheld og fejltagelser, krydret med de to af sjakmedlemmerne Richie og Tams uendelige dovenskab og kedsomhed, der er med til at sætte gang i den sorthumoristiske og meget britiske bog. Sjak nr. 3 er i den grad mandehørm for mænd og langt fra litteraturverdenens ellers meget kvindelige verden. Her optræder én kvinde, som har én egenskab: Hun ser godt ud.
Fin lille bog om fortælleren og Tam og Richie, men den er altså ikke det store. At det kom så langt i opløbet til Booker lugter lidt af en (sikkert bevidst og velanbragt) provokation mod det litterære parnas. Det er mere en god, lille og sympatisk manderoman end en Bookerprisvinder. Ikke en bog, der sidder i hovedet på mig længe. Men bestemt fin og hyggelig læsning.

(Lindhardt og Ringhof, 196 sider. Oversat af Mich Vraa fra engelsk: The restraint of beasts, 1998)

Litterære fornærmelser og giftigheder

Vladimir Nabokov

Frænde er frænde værst. Og det gælder også - og da ikke mindst - forfattere. Og de er endda ofte i stand til at frembringe giftigheder af høj kvalitet mod hinanden. Kulturmagasinet Flavorwire havde i juni en artikel, The 30 Harshest Author-on-Author Insults In History over de efter deres mening tredive bedste fornærmelser forfattere imellem - og der er nogle godbidder!
Nogle af mine yndlinge er at finde mellem de korte, hvoraf Truman Capotes ord om Jack Keruac: "That’s not writing, that’s typing" er min absolutte favorit.
Men der er flere: William Faulkner sagde om Ernest Hemingway “He has never been known to use a word that might send a reader to the dictionary" hvorefter Hemingway replicerede “Poor Faulkner. Does he really think big emotions come from big words?”. Sejr på teknisk knockout til Hemingway!
Til de mere grove og måske ikke helt så elegante giftigheder hører Gustave Flauberts om forfatterinden George Sand: "A great cow full of ink".
Der er masser af gode og elegante og saftige giftigheder at vælge imellem. God fornøjelse!

Camilla Grebe & Åsa Träff: Sort Angst, 2011

Det er mildest talt en langsom starter, som søstrene Grebe & Träff har begået med den psykologiske spændingsroman Sort angst. Først hundrede sider inde begynder det egentlige plot at tage sin begyndelse. Men det kan undskyldes, for det er i højere grad en roman om vold mod kvinder end en decideret kriminalroman.
Psykoterapeuten Siri Bergman, som man mødte første gang i Jeg ser dig, leder denne gang sammen med sin kollega Aina en selvhjælpsgruppe for voldsramte kvinder.Og der flere af kvindernes historier, der har fælles berøringsflader. Dette sammen med at historien om et femårige vidne til det yderst brutale drab på sin mor flettes ind, skaber den spændingsmæssige del af bogens plot.
Men alt i alt er Sort angst i højere grad en roman om vold mod kvinder end en thriller eller krimi, som bogen står som på mit bibliotek. Grebe & Träff har noget på hjerte og virker som om, at de er inde i sagerne, hvilket måske især skyldes Åsa Träffs arbejde som privatpraktiserende psykolog (Camilla Grebe er økonom). Det er en velment og oplysende roman om mænds vold mod kvinder - men bliver aldrig noget rigtig god krimi eller spændingsbog. Her skulle forfatterne nok have taget konsekvensen og have valgt en anden hovedperson til Sort angst end Siri, som var den centrale figur i den mere decideret krimi i Jeg ser dig. Så forventer man også en krimi nu, hvad man kun får i det helt små. Kun de sidste fyrre sider kommer der for alvor skred i den del - og så går det stærkt! Titlen er jo heller ikke med til at dæmpe forventninger hos læseren til rendyrket spænding. Der er den svenske titel Bittrare än döden meget bedre.
Men en god bog, hvis man vil blive klogere på de psykologiske mekanismer hos voldsramte kvinder, men man ikke har lyst til at læse faglitteratur om emnet.

(Rosinante, 388 sider. Oversat af Kamilla Jørgensen fra svensk: Bittrare än döden, 2010)