Yan Lianke: Landsbyens blod, 2011

I 1990'erne ramtes Kina og især Henanprovinsen af en AIDS-katastrofe, da virkelystne "blodkøbmænd" med statens fulde støtte etablerede private blodbanker, hvor de tappede blod uhygieiniske forhold. Det fik op mod en halv million AIDS-tilfælde til følge, alene i Henanprovinsen. Det er med det som omdrejningspunkt, at Yan Lianke i 2005 skrev Landsbyens blod, som kom på dansk sidste år.
Bogen fortælles af den afdøde tolvårige søn til blodkøbmanden Ding Hui, der fra sin grav fortæller med naturligt overblik og distance. Han er blevet forgivet af hævngerrige landsbyboere fra hans landsby Ding som hævn for farens skruppelløse jagt på deres blod. Og nu er store dele af landsbyens borgere inficeret med "feberen" - AIDS. Han fortæller om hele landsbyens jagt på hurtigt tjente penge, og hvordan selv dødssyge beboere stadig er i stand til at have denne grådighed. Men ikke mindst faren hudflettes for sin kynisme, der fører ham fra blodtapningen til salg af de efterhånden dyre kister, selvfølgelig under dække for at gøre noget for landsbyen...
Der er skarp lud til skurvede hoveder i Landsbyens blod, men der er også plads til en fin kærlighedshistorie mellem Blodkøbmandens bror og Lingling, som begge ramt af "feberen" vælger kærligheden på trods. Det er fint og stilrent fortalt i en afdæmpet tone hele bogen igennem og i det hele taget en fin bog, som rækker ud over selve landsbyen Ding og udstiller den nye statsunderstøttede kinesiske grådighed sammen med mere indgroede kinesiske dyder som familieære, ritualer og traditioner. Rigtig fin bog.

(Tiderne Skifter, 306 sider. Oversat af Susanne Porsborg fra kinesisk: Ding zhuang meng, 2006)