Øystein Wiik: Dræbende applaus, 2012

Den norske forfatterdebutant Øystein Wiik har solid baggrund i det stof, han skriver om i sin krimi Dræbende applaus. Den noget svulstige titel handler nemlig om den mindst ligeså svulstige kunstart opera. Og Wiik er uddannet operasanger, så han er nok ikke den ringeste til bl.a. at skrive om nid, nag, krukkeri, rænker og mord i den operaverden, som han er en del af.
Under en forestilling på Oslos nye operahus dræbes den internationale operastjerne James Medina med et riffelskud i halsen. Senere bliver en anden af verdens store tenorer Francesco Aparta også myrdet for åbent tæppe i Wien. Begge mordene samt et tredie bliver den norske hovedperson, operaskribenten Tom Hartmann, fejlagtigt mistænkt og efterlyst for og en storstilet klapjagt sat ind på at finde. Men der er andre, der har langt større interesserer i mordene...
Det er en rigtig god krimidebut Wiik har begået! Dræbende applaus er drønspændende hele vejen hjem, fint skrevet uden de store dikkedarer og uden tendens til storladent operamelodrama i sprog - og mærkeligt nok heller ikke i handling, selv om der absolut kunne være nok af grunde i de enkelte scener.
Så der skal lyde et velkommen fra mig til den seksoghalvtredsårige norske debutant i håb om at han også kan holde niveauet i den anden bog om Tom Hartmann, som blev udgivet i Norge i 2011: Slakteren.

(People's Press, 461 sider. Oversat af John Jensen fra norsk: Dødelig applaus, 2010. Også udgivet på dansk under titlen: Tenoren, 2013))
Med titlen Dræbende applaus:

Med titlen Tenoren: