fredag den 19. august 2011

"De største værker" fra Goethe til Knausgård - i Kristeligt Dagblad

Gode Gamle Goethe
Jeg har netop opdaget en fremragende artikelserie kaldet "De største værker", som siden oktober 2010 har kørt i Kristeligt Dagblads netudgave. Her har avisen bedt forskellige kulturpersonligheder om at introducere over tyve forskellige værker. Der er ud over introduktionerne også oplæsninger og "bonus"artikler om værkerne. Rigtig flot netavis-projekt - og mange rigtig gode introduktioner.
Værkerne er: Goethes Faust, Dantes Den Guddommelige Komedie, H.C. Andersens eventyr, James Joyces Ulysses, Kierkegaards Enten - Eller, Bibelens Højsangen, Cervantes Don Quijote, Dostojevskijs Forbrydelse og straf, Twains Huck Finn, Shakespeares Hamlet, Henrik Pontoppidans Lykke-Per, Johs. V. Jensens Kongens fald, Virginia Woolfs Mrs. Dalloway, Fitzgeralds Den store Gatsby, Blixens Syv fantastiske fortællinger, Selma Lagerlöfs Kristuslegender, Simone de Beauvoirs Det andet køn, Aleksandr Solzjensyns Gulag øhavet, Salman Rushdies De sataniske vers, Umberto Ecos Foucaults pendul, Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6.
Udvalg af de største klassikere kan altid diskuteres - især når man fører listen helt op til bøger, som endda endnu ikke er udkommet på dansk...
Respekt til Kristeligt Dagblad for dette projekt. Det fortjener både ros og reklame!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar