I midten af 60'erne møder østtyske Ingrid danske Poul på en biludstilling i Eisenach. De forelsker sig, og Ingrid bliver gravid. Men det er ikke nemt bare at rejse ud af DDR. Noget for noget. I begyndelsen af 90'erne er sønnen Martin professionel fodboldspiller og bliver solgt til Hansa Rostock i det nu tidligere DDR. Og ad omveje sætter han sig for at finde ud af, hvad der var med hans forældre i 1960'erne.
Det er et meget ambitiøst roman projekt Henrik Andersen har kastet sig ud i. Han har tidligere i sit forfatterskab både været i Tyskland og i Assens, og personen Steffen, der er fortællerstemmen i Bekyttelseszonen, er også en tidligere brugt figur.
Bogen fungerer godt, og Henrik Andersen får enderne bundet godt sammen i historien om, hvorfor familien Nørskov flytter så meget rundt, og hvorfor Poul får mere og mere perifere jobs i forhold til evner og uddannelse. Den er skrevet troværdigt og med let hånd - omend lidt anonymt - og både personer og meget forskellige miljøer virker ægte.
For at være blevet en rigtig god bog skulle der dog have været mere bid i den. Henrik Andersen er hverken Jonathan Franzen eller Hans-Jørgen Nielsen. Så han må nøjes med at have skrevet en god bog, der er værd at læse.
(People's Press, 359 sider)
Hvad mener dui med ; " mere bid i den " ? og kan du ikke konkretisere hvorfor du syntes Hans Jørgen Nielsen er en bedre forfatter ?
SvarSletLad mig starte med at sige, at jeg ikke opfatter litteratur som en eksakt videnskab, der kan måles og vejes - andet end i den enkelte læser selv. Og når jeg skrev, at "Beskyttelseszonen" manglede bid for at kunne være en "rigtig" god bog, var det fordi den manglede noget der for alvor talte til MIG.
SletHer var det Hans-Jørgen Nielsen og hans ”Fodboldenglen”, som også er en – godt nok meget anderledes – udviklingshistorie med fodbold som omdrejningspunkt kom ind i billedet. Det var som om den også handlede om mig og i langt højere grad end ”Beskyttelseszonen” sagde noget generelt om drenge og mænd og tabte illusioner.
Men jeg har svært ved at konkretisere det yderligere... Det er et halvt år siden jeg læste ”Beskyttelseszonen” og måske 15 år siden jeg læste ”Fodboldenglen” sidst, men jeg har sat den på min ”skal læses-liste” igen, så jeg kan læse den for tredje gang. Og det kommer jeg ikke til med ”Beskyttelseszonen”, selv om det faktisk var en OK læseoplevelse.