tirsdag den 2. august 2011

Charles Burns: Big Baby, 1999

Der er altid godt stof i fantasilivet hos drenge, inspireret af lege, forestillinger om voksenlivet og ikke mindst fra hvad de kan få ud af drømme og mareridt fra TV-kigning, tegneserier og computerspil. Og det måske 10-12årige enebarn Tonys fantasier er stærkt inspireret af de horrortegneserier, som er hans verden.
I Charles Burns' fire novelletegneserier om den lidt ensomme Tony i udgivelsen Big Baby bliver fantasierne mere eller mindre til virkelighed alt efter, hvad læsningen eller TV-serien har haft på programmet den dag.Tony oplever i de tre større noveller virkeligheden i fantasierne om den nedgravede monsterskat i den voldelige nabos swimmingpooludgravning (Curse of the molemen), om teenagepesten påført af de omvandrende øjne fra rummet (Teen plague) og endelig på sommerlejren levendegørelsen af den forsvundne drengs monstergenfærd på den forbudte ø (Blood club).
Alle tre rigtig fint skrevne og tegnede historier om Tony, som i epilogen beskrives af Burns (f. 1955) som en tegneserievidereførelse af hans eget fantasiliv i drengetiden. Tony lever da også i 1960'erne efter bla. frisurer, tøj og biler at dømme. Og man kan mærke, at husker det. At han så også kan formidle det videre, så den 46-årige også kan huske sin egen forlængst glemte drengerøvsfantasier er kunst!
Rigtig god lille bog af en af internationale stjerner i Graphic Novel-verdenen.
***1/2
(Fantagraphics, 94 sider + epilog med "ekstramateriale". Indhold: Big baby, Curse of the molemen, Teen plague, Blood club, Epilogue)
EKSTRA: Se også min anmeldelse af Charles Burns' Black Hole, 2005

1 kommentar:

  1. Fint fokus på stribekunsten, Grapic Novel kan på sit højeste gå hen og blive klassisk-episke værker. Billede og tekst!

    SvarSlet