Magne Hovden: Sameland, 2011

Det burde være godt stof til at skrive en absurdhumoristisk roman: At tage et udkantsområde ved Kirkenes helt på yderspidsen i Norge og lade to mere eller mindre inkompentete fjolser løbe panderne ind i den ene mur efter den anden for at score nogle hurtige penge på et mere eller mindre vanvittigt projekt, som de ikke har så meget som én forudsætning for at gennemføre. Problemet med Magne Hovdens bog Sameland er bare, at den bare overhovedet ikke er morsom!
De to kammerater Roy og Leif planlægger "Sameland", hvor de vil lave kassen ved at sælge turister oplevelsen af at være ægte og uforfalskede samer for for et døgn - komplet med overnatning i lavvu, rensdyrfangst og joik (samisk sang). At de så ikke aner en bønne om samisk kultur gør ikke tingene nemmere.
Meningen med bogen er at lave en rigtig skæmteroman med alle mulige forviklinger, og at bogen skal være en hyggelig og morsom oplevelse. OK den er da hyggelig og til at holde ud at læse, men jeg tror ikke, at jeg trak på smilebåndet mere end højst et par gange. Både handling og personer er utroværdige ud over alle grænser. Det gør ikke noget at en er bog er usandsynlig - men den skal altså have noget, så man tror på den. Magne Hovden har forsøgt at lave en Erlend Loe, men det er mislykkedes. Bogen er simpelthen ikke god. Og værst af alt er den ikke sjov - og det var nok vist det, der var hovedformålet...
(Modtryk, 259 sider. Oversat af Anders Johansen fra norsk: Sameland, 2010)