Mickey Spillane: Mike Hammer hævner, 1953

"Jeg gik et halvt skridt frem og sparkede svinet så hårdt i ansigtet, at hans tænder raslede ud i mine sko". (s. 58)
Der bliver ikke lagt fingre imellem i Mickey Spillanes tredje af over tyve bøger om privatdetektiven Mike Hammer, og det livs-, volds-, våben- og kvindesyn, der præger bogen er bestemt ikke noget, som jeg som en blød og venstresnoet halalhippie af en trækrammer kan gå ind for. Men Gud, hvor det dog fedt at læse såden en gang lummer voldsfascisme en gang imellem! Det skal også lige siges, at ordet "kvinde" stort set ikke optræder. Her hedder det "pigebarn"...hvis pigebarnet vel og mærke ser godt ud.
Om handlingen kan siges, at Mike Hammer en morgen vågner op med voldsomme tømmermænd efter en kodyl druktur med en tidligere soldaterkammerat, som efter Hammer gik i brædderne tilsyneladende har taget Hammers Kaliber 45 og skudt sig selv godt og grundigt. Hammer bliver hurtigt renset for mistanke men får frataget våbentilladelse og bestalling som privatdetektiv. Men han lugter noget uldent ved, at det skulle være selvmord - og jagten på opklaring og hævn går ind.
Tja, hvad skal man sige? Det er effektiv pulp - og ikke beregnet til gaver til pigebørn. Bogen opfylder det den skal, nemlig vold, druk og modbydelighed, og den er i den grad hårdtslående og ret veldrejet. Men lov mig én ting: Overtag for Guds skyld ikke bogens og Hammers livs- og verdenssyn!

(Grafisk Forlag, 1953. Oversat af Gunnar Juel Jørgensen fra amerikansk: Vengeance is mine, 1950)

Læs også min anmeldelse af Mickey Spillanes De grønne kort

Magne Hovden: Sameland, 2011

Det burde være godt stof til at skrive en absurdhumoristisk roman: At tage et udkantsområde ved Kirkenes helt på yderspidsen i Norge og lade to mere eller mindre inkompentete fjolser løbe panderne ind i den ene mur efter den anden for at score nogle hurtige penge på et mere eller mindre vanvittigt projekt, som de ikke har så meget som én forudsætning for at gennemføre. Problemet med Magne Hovdens bog Sameland er bare, at den bare overhovedet ikke er morsom!
De to kammerater Roy og Leif planlægger "Sameland", hvor de vil lave kassen ved at sælge turister oplevelsen af at være ægte og uforfalskede samer for for et døgn - komplet med overnatning i lavvu, rensdyrfangst og joik (samisk sang). At de så ikke aner en bønne om samisk kultur gør ikke tingene nemmere.
Meningen med bogen er at lave en rigtig skæmteroman med alle mulige forviklinger, og at bogen skal være en hyggelig og morsom oplevelse. OK den er da hyggelig og til at holde ud at læse, men jeg tror ikke, at jeg trak på smilebåndet mere end højst et par gange. Både handling og personer er utroværdige ud over alle grænser. Det gør ikke noget at en er bog er usandsynlig - men den skal altså have noget, så man tror på den. Magne Hovden har forsøgt at lave en Erlend Loe, men det er mislykkedes. Bogen er simpelthen ikke god. Og værst af alt er den ikke sjov - og det var nok vist det, der var hovedformålet...
(Modtryk, 259 sider. Oversat af Anders Johansen fra norsk: Sameland, 2010)

Ny skønlitteratur - september 2011

Bogsæsonen er stille og roligt gået i gang i august, og september byder også på guf for læseheste. Det helt store (i hvert fald for mig) er, at forlaget Klim udgiver Haruki Murakamis bog 1 i hans trebindsværk IQ84, som i følge Klim er en kærlighedshistorie "i slægt med de store klassikere". Der er lagt lidt lokkemad ud hos forlaget Klim, så du kan læse første kapitel som pdf-fil. Andet bind skulle komme d. 29. november - og bog 3 er foreløbig programsat til 29. maj næste år (tak, Mia).
September er også måneden, hvor de danske forfattere kommer i stort tal. Jonas T. Bengtsson, som ikke har udgivet noget siden supersuccesen Submarino, kommer d. 16. september med sin nye Et eventyr. Den skulle handle om et far/søn-forhold, men ellers er handlingen lidt uklar ud fra forlagets beskrivelse.

Og så kommer den klædeligt ustyrlige Susanne Staun med andet bind af serien om retsmedicineren Maria Krause, der garanteret også tager sagen i egen hånd i Hilsen fra Rexville (27.9). Det bliver helt sikkert som altid en dansk krimioplevelse ud over det sædvanlige, som i f.eks Døderummet, der var den første i serien, og som vandt Harald Mogensen prisen som bedste danske krimi i 2010. (Og er det ikke forfatteren selv, der pryder coveret?)
Fra danske forfatter kommer derudover i kronologisk rækkefølge: Jacob Berner Moe, hvis to tidligere romaner jeg har syntes rigtig godt om (Vandel og Gloria), med novellesamlingen Nu tuder jeg igen (5.9). Du kan læse novellen Udstyr fra samlingen som pdf-smagsprøve. Merete Pryds Helle, der skrev den glimrende Hej, menneske, kommer  ud med Kære Mai - et kapitel (15.9), Christian Mørk: Den åbne grav (15.9), Morten Sabroe: Fader vor (20.9) - den "faderlige" efterfølger til Du som er i himlen og Benn Q. Holm får lov at slutte med Byen og øen (20.9).

Og til udlandet (undtagen Japan). Her er det lidt mere hårdtslående på forskellige måder, som jeg har valgt ud for september: Philip Roth kommer d. 1. september med Jeg blev gift med en kommunist om hvordan maccarthybølgen bliver udnyttet til personlig ondskab, forræderi og hævn. Ret gennemført med ægte pulpforside! Jeg har tidligere kun læst hans foregående på dansk, Indignation fra 2010, og den var rigtig god. En forfatter, der også før har skrevet om ondskab, forræderi og hævn, er Fay Weldon, som udgiver Kehua 1. september. Med temaer i bogen som mord, incest, utroskab, tilgivelse og spøgelser. Så skulle der ellers være linet op til en god gang modbydelighed fra både Roth og Weldon!

Og så lige månedens svenske islæt: Mikael Niemi og hans nye Skyd appelsinen (9.9) handler om den frustrerede sekstenårige og digtskrivende fyr, der kredser om vold og massedrab. I følge forlaget en bog, der skildrer med "skarphed og sort humor, hvordan et ungt menneske formes, og hvor let det kan gå galt". Tilsyneladende noget lidt andet en Populærmusik fra Vittula! Arne Dahl udgiver sin Hviskeleg (16.9), der igen tager personer fra A-gruppen, der nu er genforenet i Europol i Haag for at bekæmpe internetkriminalitet. Han kan bare ikke lade dem pensionere i fred...
Andre oversatte forfattere, der kan efter min mening lige fortjener at nævnes, er DBC Pierre med den helt vidunderlige titel Sidste udskænkning i Slaraffenland (1.9), Philip Kerr: Gråzone (2.9) og Kate Atkinson også med en rigtig god titel: Tog tidligt af sted, tog hunden med (ca. 20.9).

Selv om det her handler om skønlitteratur, kan jeg ikke lade være med at nævne, at sangeren og skuespilleren Niels Skousen d. 30. september udgiver sine erindringer med titlen Herfra hvor jeg står. Dén glæder jeg mig også til!

Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

NYT 15.9: Jeg har i dag modtaget et anmeldereksemplar af Benn Q. Holms Byen og øen fra Saxo.dk. Håber at kunne anmelde bogen d. 20.9, på udgivelsesdagen!

Tana French: Tilbage til Faithful Place, 2011

Tana French skriver altså nogle rigtig gode bøger med gode krimiplots, barsk humor med glimt i øjet og nogle rigtige mennesker, der er båret af den arv, de nu engang har som "irske undermålere" i et rigt Vesteuropa. I Tilbage til Faithful Place  bliver politiinspektør i undercoverafdelingen i Dublins politi, Frank Mackey, sendt lige lukt toogtyve år tilbage i tid.
I 1985 var Frank nitten år og ville sammen med sin elskede Rosie slippe ud af det slummede Faithful Place - et kvarter i Dublin - ved at stikke af sammen til England. Rosie dukkede dog aldrig op til deres natlige flugt - og siden har hun været forsvundet. Frank stak selv af hjemmefra, og har siden kun haft kontakt til sin søster Jackie, som her toogtyve år efter ringer til Frank og fortæller, at Rosies pakkede kuffert er blevet fundet stukket op i en kamin i en kondemneret ruin deres barndomsgade. Og så opsøger Frank endelig igen hans barndomskvarter, Faithful Place og hans mildest talt dysfunktionelle familie.
Ligesom Tana French' Skoven, som jeg var vildt begejstret for, er Tilbage til Faithful Place båret af en rigtig god handling og et mundret sprog, der ikke for sarte sjæle, hvad angår de grovheder, som personerne kan finde på at servere for hinanden. Der er lagt op til skæve smil, og jeg fik nogle gange lyst til at skrive særligt gode replikker og grovheder ned. Og de er oversat glimrende af Agnete Dorph Stjernfelt. Og både som krimi og som et portræt af en dysfunktionel familie nederst i i det irske hierarki er bogen rigtig vellykket. Familien slipper man aldrig af med, selv om man har været på flugt fra den i 22 år. Familien er nemlig der, hvor man kan gøre mest skade på sine medmennesker, som der står et sted i bogen. Og det tema er faktisk endnu stærkere end krimitemaet i Tilbage til Faithful Place.

(Gyldendal, 429 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt fra engelsk: Faithful Place)

"De største værker" fra Goethe til Knausgård - i Kristeligt Dagblad

Gode Gamle Goethe

Jeg har netop opdaget en fremragende artikelserie kaldet "De største værker", som siden oktober 2010 har kørt i Kristeligt Dagblads netudgave. Her har avisen bedt forskellige kulturpersonligheder om at introducere over tyve forskellige værker. Der er ud over introduktionerne også oplæsninger og "bonus"artikler om værkerne. Rigtig flot netavis-projekt - og mange rigtig gode introduktioner.
Værkerne er: Goethes Faust, Dantes Den Guddommelige Komedie, H.C. Andersens eventyr, James Joyces Ulysses, Kierkegaards Enten - Eller, Bibelens Højsangen, Cervantes Don Quijote, Dostojevskijs Forbrydelse og straf, Twains Huck Finn, Shakespeares Hamlet, Henrik Pontoppidans Lykke-Per, Johs. V. Jensens Kongens fald, Virginia Woolfs Mrs. Dalloway, Fitzgeralds Den store Gatsby, Blixens Syv fantastiske fortællinger, Selma Lagerlöfs Kristuslegender, Simone de Beauvoirs Det andet køn, Aleksandr Solzjensyns Gulag øhavet, Salman Rushdies De sataniske vers, Umberto Ecos Foucaults pendul, Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6.
Udvalg af de største klassikere kan altid diskuteres - især når man fører listen helt op til bøger, som endda endnu ikke er udkommet på dansk...
Respekt til Kristeligt Dagblad for dette projekt. Det fortjener både ros og reklame!

Henrik Andersen: Beskyttelseszonen, 2011

Beskyttelseszonen er en af de bøger, der handler om "alt": Skyld, professionel fodbold, DDR, drenge- og ungdomsliv, forældre og børn, STASI, kærlighed og sex, Assens, fiktion/virkelighed, Eisenach, familiehemmeligheder og en hel del andet.
I midten af 60'erne møder østtyske Ingrid danske Poul på en biludstilling i Eisenach. De forelsker sig, og Ingrid bliver gravid. Men det er ikke nemt bare at rejse ud af DDR. Noget for noget. I begyndelsen af 90'erne er sønnen Martin professionel fodboldspiller og bliver solgt til Hansa Rostock i det nu tidligere DDR. Og ad omveje sætter han sig for at finde ud af, hvad der var med hans forældre i 1960'erne.
Det er et meget ambitiøst roman projekt Henrik Andersen har kastet sig ud i. Han har tidligere i sit forfatterskab både været i Tyskland og i Assens, og personen Steffen, der er fortællerstemmen i Bekyttelseszonen, er også en tidligere brugt figur.
Bogen fungerer godt, og Henrik Andersen får enderne bundet godt sammen i historien om, hvorfor familien Nørskov flytter så meget rundt, og hvorfor Poul får mere og mere perifere jobs i forhold til evner og uddannelse. Den er skrevet troværdigt og med let hånd - omend lidt anonymt - og både personer og meget forskellige miljøer virker ægte.
For at være blevet en rigtig god bog skulle der dog have været mere bid i den. Henrik Andersen er hverken Jonathan Franzen eller Hans-Jørgen Nielsen. Så han må nøjes med at have skrevet en god bog, der er værd at læse.

(People's Press, 359 sider)

Mit litterærlige Verdenskort - Revisited

Det er snart et år siden jeg her på bloggen gjorde opmærksom på Mit litterærlige Verdenskort på Google Maps. Så nu er det tid til reklame igen!
På Mit litterærlige Verdenskort kan du se, hvor de bøger, som jeg har læst, foregår. Og der er henvisninger til massevis af anmeldelser på Bogbrokken fra kortet.
Der er to slags pile til de enkelte lokaliteter: Røde er bestemte lokaliteter på mere lokalt niveau, især byer. Og hvide pile er mere upræcise stedsangivelser som f.eks. stater eller egne. Du kan klikke på pilene og se, hvilke bøger der foregår på stedet.
NB: Der er kommet mange nye lokaliteter til, siden ovenstående billede blev downloaded for næsten et år siden.

E. L. Doctorow: Homer og Langley, 2011

I New York blev der i 1947 på den fashionable Fifth Avenue fjernet 130 tons meget blandet bras fra et hus, som de to brødre Homer og Langley Collyer, født hhv. i 1881 og 1885, havde boet sammen i siden deres barndom. Blandt efterladenskaberne var tonsvis af aviser, et hav af grammofoner, skrivemaskiner, flygler, en Ford T, der stod skilt ad i spisestuen og meget andet. Naboerne havde klaget over liglugt, og man fandt Homer død - men hans bror, som stanken i virkeligheden kom fra, blev først fundet flere dage efter liggende under mængder af skrald mindre end tre meter fra broderens lig.
Om disse to brødre har den nu firsårige E. L. Doctorow i 2009 skrevet romanen Homer og Langley, hvor pennen eller rettere blindskriftskrivemaskinen tilsyneladende er ført af den den blinde Homer i bogen om brødrenes liv. Doctorow lader dem føde en del år senere og lader dem dø mange år efter de virkelige brødre, så de oplever en stor del af det 20. århundrede og dermed det amerikanske samfunds udvikling fra deres lille lukkede verden.
Hvor de virkelige brødre blev - og bliver - betragtet som som nogle stakkels excentriske særlinge, tager Doctorow dem alvorligt og ser deres udvikling som en konsekvens af det tyvende århundredes mærkværdigheder. Det er lykkedes og er flot gjort.

Politiet rydder det virkelige dødsbo.

Det er en rigtig god roman om de to brødres forhold til den efterhånden mere og mere afsondrede verden. Den fortæller både om et par skæve skæbner og om hele det tyvende århundredes historie set fra Homer Collyers skrivemaskine - over 1. Verdenskrig, 20'ernes gangstere, depressionen, 2. Verdenskrig frem til ungdomsoprør, månelanding og endda Jonestown-selvmordet i 1978. Vægtig bog trods sidetallet. For lad dig ikke snyde. Det er meget kompakte 186 sider, selv om bogen har et godt og flydende sprog. Den tog længere tid at læse, end jeg havde regnet med - men alle sider var pengene værd. Til klar anbefaling!

(Bechs Forlag - Viatone, 184 sider. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: Homer & Langley, 2009) 

• Se Wikipedias artikel om de virkelige Collyer-brødre

Adam O.: Ruiner, 2011

Adam O. har tidligere været Ungdomshusets hustegner og har sit politiske udgangspunkt i det autonome miljø, og det mærkes tydeligt i historiens plot, men desværre også for meget på den temmelig firkantede måde teksten til tegneserien i Ruiner er skrevet på. Den handler om den unge fyr Asks odyssé gennem det mennesketomme København omkring 2030. En halv snes år før er katastrofen indtrådt og menneskeheden udryddet, men byen er blevet stående, og nu er det planterne og dyrene - og Ask, der er Københavns befolkning.
Vi følger Ask på en tur fra Rådhuspladsen over Hovedbanegården ud til Vestre Fængsel og Carlsberg og tilbage til byen, samtidig med at vi hører hans historie om, hvad det var der gik ad helvede til og hvorfor han stadig er i live.
Det er en underlig dobbelt oplevelse at læse Ruiner. Tegningerne er fantastisk flotte af et København som postapokalyptisk ruin. Som københavner kan man se, at alle detaljer bare er i orden, og han tegner altså tæskegodt og har gennemført fantasien om, hvad der ville ske med København, når der ikke længere var nogen menneskelig indblanding.
Til gengæld er Adam O's måde at skrive på frygtelig patetisk, dogmatisk og klichefyldt! Historien som sådan og hans budskab til dagens udvikling er helt OK, men flosklerne står i kø i formuleringen af budskabet. Denne blanding af guld og slam gør, at konklusionen er, at Ruiner er en stor visuel oplevelse, men at det ville have været godt for bogen at have haft en anden forfatter til den ellers gode historie. Fire stjerner for tegningerne, tre for historien og én for selve teksten.

(Fahrenheit, 48 unummererede sider)

Ud og se litteratur: Litteraturfestivaler og andre litterære gedemarkeder i resten af 2011

Find Bogbrokkehovedet og Frue på CPH:LITT, maj 2011

Efteråret er sæson for bogudgivelser og dermed også for de større litteraturarrangementer. Krimimessen i Horsens og CPH:LITT er veloverståede i april og maj 2011, men nu går de litteraturfestivalerne og de litterære gedemarkeder så i gang igen.

Af dem, som jeg kunne tænke mig - eller kunne have tænkt mig - at deltage i, er som det første Louisiana Literature i næste weekend, d. 1.-4. september. Det er et flot internationalt program i Louisianas smukke bygninger og omgivelser med bl.a. Lars Saabye Christensen, Yiyun Li, Juli Zeh, Karl Ove Knausgård og nogle af mine "superhelte" Chimamanda Ngozi Adichie og Junot Diaz og 35 andre.
Verdenslitteratur på Møn (28.-29. august) er i år noget mere lokal end sidste år, da jeg og Fruen hørte Haruki Murakami. Det er nemlig Karl Ove Knausgård, som kun bor ca. 30 km fra mig i luftlinie, nemlig Malmö. Det er lidt en tilsnigelse, at jeg tager Verdenslitteratur på Møn med i denne oversigt over litteraturfestivaler, da det kun er Knausgård og interviewere, der kommer... Ja, og så de 150 tilhørere.

Vild med ord i Aarhus fra d. 26. august fik jeg i lighed med en del andre litteraturbloggere en så personlig invitation til, at jeg var lige ved at tro, at jeg selv blev bedt om at optræde(!). Det skulle jeg nu ikke, men der er mange af de 70 andre optrædende, som jeg nu godt kunne tænke mig at høre, selv om jeg nu ikke vil tage til Aarhus for det. Programmet for Vild med ord, der løber af stablen i Stakladen, er langt overvejende med danske kunstnere.
København læser i begyndelsen af november er der endnu ikke noget program til, men det var meget forskelligartede arrangementer, som man havde i 2010: Litterære byvandringer, litteraturquiz med DSB og masser af oplæsninger - bla. undervandsoplæsning af Halfdan Rasmusssen for børn!

Og så er der endelig det helt store litterære supergedemarked i tredje potens: BogForum i København (12.-14. november). Det er jeg blevet noget træt af, da det efterhånden er vokset til, at jeg kun kan holde ud at være der fredag, hvor der ikke er så forbandet mange mennesker. I 2012 flytter Bogforum til Bella Centret, der vist nok er en hel del større - og så håber jeg, at det bliver til at holde ud igen....

Links til litteraturfestivaler:

• Louisiana Literature på Louisiana i Humlebæk (1.-4. september 2011)
• Vild med ord i Aarhus (26 august-4. september 2011)
• WorldWideWords på herregården Rønnebæksholm ved Næstved (27.-29. august 2011) - mest en "Spoken Word-festival"
• Verdenslitteratur på Møn (28.–29. august 2011)
• Litteratur på slottet på og omkring Brundlund Slot, Aabenraa (3.-5. september 2011)
• Litteraturfest.nu i flere byer i Nord- og Sydslesvig (21.-25. september 2011)
• Trekantområdets Litteraturfestival (3.-10. oktober 2011)
• Skagen Litteraturfestival (Efterårsferien uge 42, 2011)
• København læser (5.-11. november 2011)
• BogForum i København (12.–14. november 2011)

          2012

• Krimimessen i Horsens (24.-25. marts 2012)
• CPH:LITT i København (Sikkert i maj 2012)

Har du flere links til listen? Send meget gerne en kommentar!

Bo hr. Hansen: Død og status : Digte, tekster, 2011

Bo hr. Hansen runder halvtreds år her i oktober, tre år og en uge før jeg selv. Grunden til dén indledning er, at hr. Hansen i digt- og tekstsamlingen Død og Status både gør status over det halve liv og ser frem mod det uafvendelige, nemlig døden. Og det gør han mere eller mindre også på mine vegne - han kan bare skrive om det, så det bliver en hel mere almengyldigt, end hvis jeg skulle kaste mig ud i projektet.
Weekendavisens litterære tågehorn Lars Bukdahl har skrevet om Bo hr. Hansens tidligere digtsamling knæk.idiot.eik, at forfatteren repræsenterer en pinlighedsæstetik, og det er da også i Død og Status' tilfælde ret præcist ramt. Der er selvudleveringer, ikke mindst i digtet om faderens død, hvor biografen trak for meget til at Bo havde tid til at være til stede. Det har gjort ondt siden, kan man mærke. Og det svier næsten at læse - men med et smil alligevel.
Ikke alle digte og tekster er måske lige vellykkede, men der er meget at nikke genkendende til og meget at smile af, eller måske rettere smile med. Og det er ofte blandet med et vemod. Her tænker jeg igen især på de to digte om forældrenes død (Rosebud og Min mor) men også på teksten om den evige Maylandkalender (Mayland), og hvad den gemmer og ikke gemmer og teksten Vennernes mindeord - kommentarer på nettet om, ja, vennernes kommentarer til deres ven Bo's død. Som en af de ansvarlige for lokalsamlingen på Lyngby-Taarbæk Kommunes bibliotek kan jeg heller ikke stå for nekrologen over forfatteren i lokalavisen (Min nekrolog 2 - Lyngby-Taarbæk Bladet/Virum Posten - det grønne område). Og flere digte og tekster kunne sagtens nævnes, især nogle fine små ting om moderen.
Fin lille bog med humoristisk og vemodigt hjerteblod for os, der nu bare må indse, at vi altså ikke er unge længere - og at vi, når alt kommer til alt, bare er nogle ret banale og temmelig talentløse eksistenser...

(Gyldendal, 85 sider) 
Indhold: Opsang (nye toner fra himlen) ; Goddag goddag - tale-sang ; Midtvejsmanden ; Fasebog - status.opdateringer ; Mayland ; Fødsel ; Forældresex ; Mirakel ; Ydmyg narcissist ; Rosebud ; Min mor ; Barndom/pubertet (kort). Side 1 ; Sympathy for the devil ; No expectations ; Dear doctor ; Parachute woman ; Jigsaw puzzle. Side 2 ; Street fighting man ; Prodigal son ; Stray cat blues ; Factory girl ; Salt of the earth ; Ungdom/mistillid ; Grøntsag ; Efterdigt ; Allens paradis - show ; Døden ; Min nekrolog 1 - Inf. tror jeg eller Pol. ; Min nekrolog 2 - Lyngby-Taarbæk Bladet/Virum Posten - det grønne område ; Vennernes mindeord - kommentarer på nettet ; Bisættelse ; Ventetid ; Himmelby - en miniatureforestilling ; Vasketøj og frakker - et par ord om os levende.